Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mod land, Drift i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erfarne og roligste, tage første vagt for at purre ud i det
afgjørende øieblik; efter to timer skal Kristiansen afløse.
«Jeg speider forgjæves efter en eneste trækning, som
kunde forraade frygt hos mine kamerater, men de har
det samme udtryk som vanlig, og samtalen gaar, som
den pleier; kun lapperne har noget bekymrede ansigter,
der synes dog at være en rolig resignation, de er fuldt og
fast overbeviste om, at de har seet solen gaa ned over
deres sidste dag. Trods brændingens larm var man snart
i dyb søvn, og selv de syntes at sove godt, de er for
sunde naturbørn til at lade angsten berøve sig søvnen.
Balto, som, da han formodentlig ikke fandt teltet trygt nok,
laa oppe paa den ene baad, vaagnede ikke engang, da den
senere holdt paa at skylles ud af bølgerne, saa Sverdrup
maa holde paa den.
«Efter nogen tids søvn, jeg ved ikke hvor længe,
vaagnede jeg ved at høre vandet bruse tæt ved mit øre
lige udenfor teltvæggen. Isflaget kjendtes at vugge op og
ned som et fartøi i sterk sjøgang, brændingen tordnede ind
mod os mere øredøvende end nogensinde; jeg ventede
hvert øieblik at faa høre Sverdrup purre ud eller se teltet
fyldt med vand; men ingen af delene hændte; jeg kunde
tydelig høre hans velkjendte, rolige skridt op og ned ad
flaget udenfor mellem teltet og baadene, det forekom mig
helt, som jeg kunde se hans støe, tætte skikkelse gaa der
ubekymret med begge hænderne i lommen, lidt lud i
ryggen og med det eftertænksomme, uryggelig rolige ansigt
vendt mod sjøen, mens af og til skraaen snues i munden,
— saa husker jeg intet mer, jeg søvnede atter ind.
«Først ud paa morgenen vaagnede jeg atter og for
forbauset op; — brændingen hørtes kun som en fjern torden.
Kommen ud af teltet saa jeg, at vi var langt fjernede fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
