Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mod land, Drift i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den sattes ud, skar en skarp iskant sig gjennem et
bord i den ene side. Den kunde ikke flyde og maatte
derfor losses og igjen tages op paa flaget for at bøtes.
Sverdrup med Kristiansen som medhjælper gik igang dermed,
og med sandt mesterskab bragte han i forholdsvis
kort tid alt i orden med de daarlige greier, som var for
haanden; de bestod i en bordende af furu, som havde dannet
bundtilje i baaden, desuden nogle spiger, en øks og
en træklubbe.
Denne knækkede baad afgjorde imidlertid vor skjæbne.
Under arbeidet med den var isen totnet igjen, himmelen
var mørknet, og regnen styrtede ned over os i strømme,
indhyllende alt omkring. Der var intet andet at gjøre end
sætte telt og vente. Klokken var allerede bleven 10 om
formiddagen den 18de juli, det bedste for os var at krybe
i vore soveposer og tage den søvn, som efter 15 timers
anstrengt arbeide i isen ikke var uvelkommen.
Før vi gik tilkøis, blev det lidt mere sigtbart tilhavs,
og i en lette fik vi øie paa «Jason» langt ude, den fyrede
netop op og forsvandt en stund senere tilhavs, formodentlig
antagende os for længe siden velbeholdne iland. «Da
Ravna saa skibet for sidste gang,» skriver Balto i sin
reiseskildring, «sagde han til mig: ’Ak, hvor dumme vi
vare, at vi forlode skibet for at dø her. Der er intet
haab om at bjerge livet. Det store hav blir vor grav!’
Jeg svarede, at det ikke vilde have været rigtigt, om vi
to lapper havde vendt tilbage. Vi vilde ikke have faaet
nogen betaling, og kanske den norske konsul havde
maattet føre os tilbage til Karasjok paa fattigkassens
bekostning. Det vilde have været en stor skam.»
Mens vi sov, maatte altid en af os holde vagt for at
purre ud i det tilfælde, at isen skulde aabne sig saavidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
