Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Klapmytsen (Cystophora cristata) og fangsten paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligge uforstyrret, mens haarskiftet gaar for, maatte den
lægge sig paa den tætte is langt inde. Der udsætter den
sig vistnok for isbjørnen, men den undgaar de langt værre
norske sælfangere.
Saa antagelig denne forklaring end maa synes, saa
kan der dog ogsaa findes en anden. Indrømmes det, at
ikke alle sæler fra oprindelsen af er lige sky, hvilket er
sikkert nok, da blir det først og fremst de mindst sky
baade af nyfødte unger og gamle sæler, som udryddes ved
fangst, mens de øvrige gaar fri og kan formere sig. Paa
den maade maa jo skyhed i sterkere og sterkere grad
fastslaaes i slegten som arv. Herved forklares det dog ikke,
at klapmytsen holder sig længere inde i isen end før;
antages det imidlertid, at ligesom der var forskjel i skyhed,
der ogsaa gives sæler, som fortrinsvis foretrækker den aabne
is, mens andre har for vane at holde sig længere inde,
saa er det jo klart, at de, som er længst ude, hvor
fartøierne lettest kommer til, blir først skudt bort, mens de
andre spares og kan formere slegten, som da mer og mer
faar forkjærlighed for den tætte is i arv.
Hvilken af de her givne forklaringer bør tillægges
størst sandsynlighed, er ikke let at afgjøre; rimeligvis er
vel begge berettigede, det er opdragelse og det naturlige
udvalg, som har virket sammen. I begge fald er
klapmytsen et merkeligt eksempel paa, i hvor forholdsvis kort
tid et dyr kan undergaa forandringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
