- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
458

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 458
Omsider slog dog Forløsningens Time, og man kom til-
bords.
Skjøndt Spisesedlen selvfølgelig paa ingen Maade kunde
maale sig med den ved Oxenthals Middag hverken i Kvantitet
eller Kvalitet, begyndte Middagen dog ligesaa stiv og cere-
moniel; man dristede sig ikke til at tale mere end halvhøjt,
man smilede forekommende til sin Sidemands mest dagligdags
Bemærkninger, og skjøndt hele Forsamlingen kjendte hinanden
særdeles godt, følte de sig dog Alle forpligtede til at deltage
i denne Legen Fremmede, som de fleste Mennesker anse for en
væsentlig Bestanddel af en vellykket Middag. Postmesteren
havde budt Velkommen, men den kolde Sherry havde ikke sva-
ret til hans Forventninger, dens Virkning var nærmest at
sammenligne med Virkningen af de Piskeslag, som en 4— 5 Aars
Dreng, der har faaet Lov til at sidde paa Bukken, tildeler en
ældre Vogmandshest med sin Legetøjspisk. Vor lille Ven sad
og rokkede utaalmodig paa sin Stol; hver Gang En af Selskabet
lo lidt eller blev noget højrøstet, nikkede han opmuntrende til
ham, og i hver Pause opfordrede han samtlige Tilstedeværende
til bare at more sig rigtig godt. Paa een Gang brød en af
Skuespillerne, der i nogen Tid havde siddet og set sig om
uden at tale med Nogen, ud i en høj, tilsyneladende ganske
umotiveret Latter. — »Hvad er der? Hvad er der?« lød det
rundtom fra. »Hvad ler Du af?« — »Aa, jeg kom til at
tænke paa, hvor grinagtigt det er, at her nu sidder tolv pæne
Mennesker, som for Øjeblikket er saa dannede og belevne og
polerte, at de knap veed om de tør tale, og om en Timestid
saa har vi Allesammen Dampen oppe, og her er et Vrøvl, saa
man ikke kan høre Ørelyd!« — Det træffende i denne Be-
mærkning lod til at slaa Forsamlingen, der formodentlig mente,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free