- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
273

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at være er den ikke saa stor . . . jeg mener, af en stor Gaard
at være er den ikke saa lille . . . Det vil sige, forstaar De.
at af en stor Gaard af Mellemstørrelsen er den hverken større
eller mindre end de fleste Gaarde af samme Størrelse.«
»De udtrykker Dem ikke meget tydelig,« lo Fru Søeborg.
»De mener vel en Gaard af Mellemstørrelsen? . . . Saa driver
den gamle Lundsgaard vel Gaarden selv?«
»Javel gjør han det,« svarede Postmesteren, medens han
stirrede i Spejlet. »Ja, han driver den selv, og Konen er ual-
mindelig flink med Mejerivæsenet, ualmindelig flink . . . hun
gaar selv i Mejeriet og . . . han vifter hende . . .« (Post-
mesteren saae Jens tage Poulines Vifte og vifte hende med).
»Vifter hende?« spurgte Fruen med udelt Forbavselse.
»Er det et teknisk Udtryk for den nye Afkølingsmethode?«
»Nej, om Forladelse, det var en Fortalelse! . . . jeg vilde
sige, Konen gaar i Mejeriet, og han vinder jo ikke saa lidt
derved.«
»Naa, saadan! Ja, det hjælper naturligvis en Del . . . Er
det god Jord, der hører til Gaarden?«
»Aa ja, der er jo nok en Del lettere Jorder vestpaa, men
hele den østlige Del er god . . . hun giver ham Blom m er...«
(Postmesteren fik Øje paa, at Pouline serverede nogle syltede
Blommer paa Jens’ Tallerken).
»Men Gud, jeg har aldrig vidst, der var saadan med Blom-
mer i Jylland?«
»Sagde jeg Blommer? Jeg mente vist Blomkaal . . . Puh!
Undskyld, jeg er saa varm . . .«
Han tog sit Lommetørklæde op og tørrede sit Ansigt for
at samle sine Tanker, medens Fruen med Forfærdelse saae paa
ham fra Siden og tænkte, om han skulde have faaet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free