- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
257

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et skrækkeligt Hastværk for at komme afsted!« — »Ja, Herre-
gud, Nogle skal jo være de Første!« svarede Manden blidt og
stillede sig op foran Spejlet for at overbevise sig om, at hans
Haargardiner i Panden ikke vare komne i Ulave, Konen for-
sikrede, at hun alligevel ved Gud fandt det skrækkelig flovt,
men til hendes Beroligelse dirrede det atter igjennem Entréen.
Flere Gjæster traadte ind og udtalte højt og lydelig deres
Glæde over at træffe Bekjendte; thi som man veed har man nok
Lov til at lægge sin Glæde over at se hinanden lidt højrøstet
for Dagen i Entréen, medens den gode Tone forbyder at
gjøre det inde i Stuerne. Efterhaanden kom Flere og Flere
til, der blev et svært Rykind, og det elektriske Apparat var i
uafbrudt Virksomhed; tilsidst lød det formelig, som det dirrede
af Arrigskab og sagde: »Herregud, lad dog være at trykke saa
rædsomt paa mig! Jeg har jo lige givet Signal; kom dog og
luk op, de trykker mig ihjel!« Ældre, tykmavede Herrer og
trivelige, asthmatiske Damer tog Pladsen op i Midten og forjog
de unge Piger og Herrer hen i Krogene, hvor de Sidste vare
glade over at hjælpe de Første Overtøjet af; der var en Knap-
pen Handsker og en Glatten H aar; Herrerne traadte paa
Damernes Slæb, og Damerne gjorde Gjengjæld ved at give
Herrernes sorte Silkehatte nogle ordentlige Knubs; Duften af
fransk Parfume blandede sig med Lugten af Cachou, hvormed
flere af de uuge Herrer skjulte, at do nylig havde taget sig en
Absinth, ikke saa meget fordi det smagte dem, som fordi det
var saa rask; og Tjeneren bugtede sig frem og tilbage i Trængse-
len for at lukke de kommende Gjæster ind i Entréen og af-
levere de præsentable ind i Stuen.
Herinde gik det mere dæmpet til. Herrerne stod langs
Væggene og fik to og to en paa en Gang aandrig og livlig
17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free