- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
181

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 181 —
lidt falde Pouline ind at sætte sig ved Cajas Vindue eller om-
vendt, som en Hofdame kunde faa den formastelige Tanke at
tage Plads paa Dronningens Throne — og med hvor stor Omhu
passede ikke hver paa Nøglen til sit Sybord, thi dette var til-
lige deres Gehejmearkiv, hvor alle deres Hemmeligheder hvilede,
gjemte for profane Blikke, de tørrede Blomster fra d et Bal
eller den Skovtur, de smaa fortrolige Breve fra de forskjellige
Veninder, og alle de andre Smaating, saa intetsigende for alle
Andre, men saa veltalende for Ejerinden.
De sad tavse, bøjede over Sytøjet, og deres Profil tegnede
sig saa smukt mod Dagslyset, at Postmesteren betroede sig selv,
at det egentlig slet ikke var saa underligt, at Jens var bleven
forelsket; havde han selv været i Jens’ Alder, var han vis paa,
det vilde være gaaet ham akkurat ligesaadan, kun vilde det
have voldet ham en Del Besvær at afgjøre, hvem af de To han
skulde have givet Fortrinet.
Af og til kastede de et resigneret Blik hen paa Faderen
— de vidste, det var en lang Historie, naar han var inde paa
sit Yndlingsthema —■ og en Gang imellem gjorde de Forsøg paa
at faa Samtalen ledet hen paa et andet Æmne ved at spørge
Postmesteren, hvorledes han morede sig i Kjøbenhavn, om han
kunde kjende Byen igjen, o. s. v. Men det var dog egentlig
ikke dette, de vilde spørge ham om; Begge kredsede om et
helt andet Spørgsmaal. De savnede Jens og vilde gjerne vide,
hvor han var henne; det var Sagen. Pouline var sikkert den
mest nysgjerrige, men det var Søsteren, der endelig tog Mod
til sig og spurgte Postmesteren derom. Denne svarede i en
ligegyldig Tone, at Jens vist var hjemme i Pensionatet.
»De skulde have taget ham med,« sagde Fru Søeborg. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free