- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
46

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 46 —
skabet! Jeg har taget Eliten af Pensionatet med, saa bliver I
hurtigere bekjendt med dem.«
Saasnart Stolene vare komne, foregik da Præsentationen.
Der var først og fremmest Pensionatets Indehaver, Enkefru
Klein, en midaldrende Kone med nogle anstrengte Rynker i
Panden, som om hun altid spekulerede over et eller andet meget
vanskeligt Problem, hvad der ogsaa senere viste sig at være
Tilfældet, da hun førte Mellemregningen med sine Pensionærer
udelukkende i Hovedet, men forøvrigt var hun en meget vel-
villig Kone, og vore Rejsende havde ikke den mindste Følelse
af, at det var af egoistiske Grunde, hun ønskede dem hjerteligt
Velkommen til Hovedstaden.
Saa var der Frøken Fangel, en meget livlig Ungmø paa
et Par og tredive Aar med et vist frejdigt og determineret
Væsen, saaledes som unge Damer faa det, som i en tidlig Alder
komme til at staa ene i Livet, men uden at der var noget ube-
hageligt ved denne Frøkenens Frejdighed. Hun havde Formue
nok til at leve af og var derfor ganske tilfreds med Verden
undtagen i een Henseende, den nemlig, at det ikke var lykkedes
hende at blive en øm og kjærlig Husmoder, hvortil hun efter
egen Mening egnede sig ganske fortrinlig.
Den tilstedeværende Herre var en høj, mager Mand i sorte
Klæder af et sjattet Udseende, ikke paa Grund af Ælde, men
af Mangel paa Fa<jon; han havde et saa paalideligt og trovær-
digt Udtryk i sit godmodige Ansigt, at han vilde have kunnet
binde Enhver de værste Historier paa Ærmet, hvis han havde
havt Lyst dertil. Han lod imidlertid til ligesaa lidt at tænke
paa det som overhovedet at have Lyst til at sige nogetsomhelst
og saae kun en Gang imellem forskende paa den lille Postmester,
der var kommen til at sidde ved Siden af ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free