- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
2

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var vant til blive lystret øjeblikkelig, og at han ikke var oplagt
til at vente. Nu vilde Tilfældet, at Beboeren af det lille Hus,
Hr. Postmester Astrup, ti Minutter forud havde lagt sine smaa,
mødige Lemmer til Hvile paa den gammeldags, haarde Sofa
med Hestehaarsbetrækket, der var hans Privatkontors vigtigste
Prydelse og af hele Familien antoges for at være særdeles
magelig, fordi Postmesterens Bedstefader daglig havde siddet i
den, og at Hr. Postmesteren ikke een Minut forud var slumret
ind med Hovedet støttet mod Roskilde Domkirke, det vil sige
en broderet Gjengivelse af den, der smykkede Sofapuden og
ved sine livlige Farver fik alle Ens tidligere Forestillinger om
denne Bygning til at blegne.

Postmester Astrup var en lille, meget agil og væver Mand
paa c. 36 Aar; navnlig var hans Hoved altid i Bevægelse fra
den ene Side til den anden, og dette i Forbindelse med en
forholdsvis høj Hanekam, der stod lodret op lige midt fra
Panden, en spids Næse og et Par stærkt optrukne Øjenbryn
gav ham en vis Lighed med en nysgjerrig Allike.

Saasnart Astrup hørte Piskeknaldet og Raabet, rejste han
Hanekammen op fra Sofapuden og stod strax efter med eet
Sæt paa sine Ben udenfor Sofaen. Han var sandt at sige ikke
mere glad over at være bleven vækket, lige som han var falden
i Søvn, end Folk i Reglen pleje at være under saadanne
Omstændigheder, og de smaa sikre Trin, hvormed han trippede
gjennem Kontoret og ud i Forstuen, varslede ikke nogen meget
venlig Modtagelse. Han rev ogsaa Gadedøren op med et vredt
Ryk og stak Næsen og Hanekammen ud for at betyde
Vedkommende, at Kontoret var lukket, og tillige gjøre ham
opmærksom paa, at det var et kongeligt Posthus og ikke nogen
Gjæstgivergaard, og at han selv var en kongelig Embedsmand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free