Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15de kap. Winnebagoernes leir - 16de kap. Hjortefod paa egen haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
sterke og hærdede af sit liv i nybygget, og de var
vant til at taale strabadser. Desuden var de
grundig udhvilet ved den foregaaende nats lange søvn.
Som naturlig er, naar to gaar bagefter hinanden
paa en liden sti, var samtalen ikke meget livlig,
og tilslut gik de i fuldstændig taushed.
Fred gik foran, og han hørte hele tiden sin
vens hurtige lette skridt lige i hælene bag sig.
Pludselig stansede Fred, idet han udbrød:
«Dette var uventet! Saa langt og ikke længere
er jeg ræd for.»
16de kapitel.
Hjortefod paa egen haand.
Efter at have forladt sine to venner, listede
Hjortefod sig tilbage til leiren. Han skjulte sig
bag et træ, hvorfra han baade kunde se og høre,
hvad der gik for sig.
Kokkene havde nu kogt kjødet saa længe, at
det tilfredsstillede indianernes lidet forvænte smag.
De delte det i tolv stykker, et tilmands, og
maaltidet begyndte.
Indianerne faldt over kjødet som graadige ulve,
og de spiste ogsaa omtrent som slige.
De rev og sled i kjødet med sine sterke
tænder, saa det varede ikke længe, før de havde
slugt det. Efter maaltidet lagde de sig ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
