Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ioy
evig. I Drømme leger han med sine Baand, hans Legeme er
kvindeligt, yppigt og blottet for enhver Gnist af Manddoms
Kraft.
Disse to Slaver høre fra Michelangelos Haand sammen
og vare tilligemed Moses bestemte til at smykke et mægtigt
Gravmæle over Pave Julius II, der i Aandsretning stod
Savonarola nær. Naar man ser disse tre Figurer sammen og
tænker paa det bevægede Liv, de ere baarne af, saa føler
man, hvilket Væld af underlige Tanker, der ligge bag dem:
Profeten, der væmmes ved Folket, men dog ofrer sig for
det, for det slavebundne Folk, baade for den Del, i hvilken
Haabet og Længslen efter Friheden endnu lever, og for
den Del, over hvilken Døden synes at sejre. Som faa andre
Statuer egne disse tre sig til et Gravmæle, dog ikke over
en Pave, men over Florens og de Mænd, der som
Savonarola og Michelangelo kæmpede en sidste heltemodig Kamp
for dets Frihed.
Men Florens mistede Friheden, og det store Aandsliv,
det gode Borgerliv og Kunsten døde dér som i hele Italien.
Dog døde de ikke for stedse. Norden for Alperne, i Schweiz,
Skotland og Holland vaagnede der atter en praktisk,
opbyggelig Kristendom, der lige som Franciscus’ satte saa god
en Frugt i saa »herligt et Borgerliv« og i det sidste Land
tillige i saa god en Kunst.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
