Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
præget folkeligt Selvstyre til en By, der stod under en
Eneherskers Kommando. Men den inderste og dybeste Aarsag
til en saadan Forandring er altid en sædelig Decadence i
Folket.
Vil man have et klart og stort Billede af den
Omdannelse, som foregik i Florens, og som kom til at gribe saa
stærkt ind i den følgende Tids Kunst, bør man læse den
Karakteristik af Kongedømmet, som findes i Samuels første
Bog, 8—12 Cap., og som ikke mindst passer paa
florentinske Forhold.
Først og fremmest skildres dér Kongedømmet som en
Straffedom over Folket for dets Ugudeligheds og
Ryggesløsheds Skyld. »Kongernes Vis« skal være, at de tage Folkets
Sønner og Døtre, Karle og Piger til at gjøre deres Gjerning,
at de tage Folkets Agre, Vingaarde og Oliegaarde, dem, som
ere gode, og give dem til deres Tjenere, at de tage Tiende
af Korn og Vin, af stort Kvæg og smaat Kvæg, at de kort
sagt udsuge og pine Folket efter bedste Evne. Men paa
den anden Side fremhæves det, at Kongen tillige skal være
en Frelse for Folket, thi da dette er sunket ned i
Ugudelighed og ligger under for Egoismens Blødagtighed, Svig og
Splid, er det blevet et Bytte for Filistrene; men Kongen
skal samle det og føre det frelst af Fjendernes Vold. Ved
Siden af det store dobbelte i Kongedømmet, Straffen og
Frelsen, som saaledes klares ud, gives der i smaa
Skildringer den Baggrund, det dannes paa: Slavesjælene, som
ønske at regeres af en Konge, fordi de ville have en synlig,
pragtfuld Gjenstand for deres Tilbedelse, og de, der nok ville
have en Konge, men en anden end den, Stemningen samler
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
