- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
12

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

flydelse paa Drengens Sind have sikkert de storslaaede og
ejendommelige Naturforhold, hvorunder han er opvokset,
deres uafviselige Betydning.

Assisi ligger paa Toppen af et Bjærg, der som en
Bastion skyder sig ud paa en af Italiens frugtbareste Sletter,
der breder sig for den i flad Uendelighed, medens
Apenninernes vældige Masser hæve sig bag den. Der, i den store
Natur, har Franciscus lært at føle varmt. Han har staaet
oppe paa Byens Borg og set ned i den dybe snævre Dal bag
den, hvor Floden som et blankt skinnende Baand slynger sig
frem; Aftensolen har glødet paa Fjældtoppene, og Dalen har
ligget i hemmelighedsfuld Skumring, og der er født Længsler
i ham. Han har fra det trange søgt til det vide, det
udstrakte, og han har vendt sig mod Sletten, som har ligget
for ham i sin Uendelighed, medens Husene og Træerne
dernede tegnede sig saa underligt uvirkeligt; han har set ud
mod de blaa Bjærge, i det fjærne, mod Aftenhimlen, som
glødede bag dem, og han har været betagen af al
Skjønheden; men den underlige Længsel i hans Bryst har faaet
Næring. Han har færdedes i den fri Natur ved Dag og ved
Nat, naar Stjærnerne funklede, i Sol og i Regn, i Storm og i
Stille, og hans Øje og hans Tanke ere blevne fængslede af det
store saavel som af det smaa, og hans Hjærte har aabnet sig
i Jubel over al den Skjønhed, og hver Fibre i det har dirret
af Længsel og Betagelse af det store vidunderlige Alt, af Higen
mod al den uendelige Renhed og Ægthed, i Sammenligning
med hvilken hvert Menneskets Udtryk synes urent og falskt.

Han maa fra lille af være vokset sammen med Naturen,
ellers kunde den ikke være bleven for ham det, som den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free