Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
I Kairo og Konstantinopel og sådanne steder vil den fremmede
undre sig over den store mængde bey’s, som han der træffer på.
Hermed er sammenhængen den, at medens den virkelige titel af
bey tidligere var og også endnu er en betydningsfuld nådesbevis
ning af sultanen, har den private forfængelighed uretmæssig kastet
sig over denne titel for dermed at tilfredsstille en honnet ambition.
Enhver ung mand af velhavende familje ynder at lade sig kalde
for bey, og dette kommer derved til at betyde omtrent det
samme som baron i Østerrig, hvor man som bekendt kan opna
at få denne ærestitel tildelt sig af hotelopvartere og droskekuske,
når man blot har nogenlunde hele støvler og rene flipper. Der
er en fremmedfører i Konstantinopel, som vil være bekendt for
adskillige af de danske, der have besøgt denne by, og som hedder
Ahmed Ruschdi; da jeg første gang var i Konstantinopel, kaldte
han sig som alle andre Ahmed effendi, men da jeg to år efter
kom tilbage, og en gang tilfældig fik hans visitkort at se, var
han avanceret til Ahmed bey; forretningen var i mellemtiden
gået så godt, dragten var bleven så elegant, at et sådant
avancement nok kunde anses for berettiget. For at yde manden
fuld retfærdighed må jeg dog ikke glemme at tilføje, at han
heller ikke overfor andre sparede med udmærkelsestegn ; hans
danske klienter i hvert fald ere aldrig blevne tiltalte med mindre
end et »Monsieur le comte «.
Hvor fremmed ellers alt, hvad der hedder titler og adels
navne er for den jævne orientalske befolkning, viser sig ved den
naive made, hvorpå de stille sig overfor Europæere, som ere
indehavere af sådanne, idet de gærne ville lægge noget reelt
ind deri; således er det en almindelig opfattelse i Syrien, at den
europæiske titel kunt (o: comte, greve) betyder en rig mand, og
når en mand får en stor mængde penge, så bliver han med det
samme kunt. Jeg sad en dag sammen med Ahmed ibn Hassan
og et par andre i Damaskus, og talen faldt da blandt andet på,
at medens man i Orienten må give penge for at få sig en kone,
kan man i Europa have chancer for at få nogle ved at tåge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
