Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
og når Araberne ikke søgte theatret, var det ikke for sprogfor
skellens skyld, da de fleste i Damaskus forstå i hvert fald noget
tyrkisk, men fordi alt theatervæsen er dem fremmed. De
tyrkiske løjtnanter og civile embedsmænd lod derimod til at
more fsig kostelig over disse ret barnagtige farcer, som vare
meget lokale i hele deres anlæg. Karakteristisk nok optrådte
der også en læge, der naturligvis var Europæer, og hvis fuldt
ud gennemførte europæiske dragt med snævre benklæder, høj
silkehat og handsker vakte stor jubel hos tilskuerne, som også
fandt megen fornøjelse i, at Europæeren behandledes i komedien
som en dumrian, der holdtes for nar af de medspillende. —
I literaturen som i hele den øvrige udvikling gør der sig for
tiden en brydning gældende, hvis endelige resultater det endnu
ikke er muligt at overse; der er på dette som de andre om
råder to retninger, der kæmpe indbyrdes om overtaget. Den ene
går ud på en yderligere tilnærmelse til Europa, både i udtryk,
hvilket viser sig ved den overdrevne optagelse af eur-opæiske
fremmedord, og i indhold, hvorved man med magt vil gøre
hidtil ukendte kunstgenrer populære i Tyrkiet ; den anden retning
er sprogligt så vel som literært puristisk, idet den går ud på at
fjærne fremmede elementer for at opbygge en udvikling på det
tilovers blivende originale tyrkiske grundlag. Der er ingen
tvivl om, at denne sidste retning jo er den sundeste, så fremt
blot det tyrkiske folk i sig selv rummer tilstrækkelig rige
udviklingsmuligheder; det er dette, som det er forbeholdt en
senere generation at se afgørelsen af.
Den tyrkiske literatur kæmper lige som den arabiske med
en stor vanskelighed, som hindrer den i at få almindelig betyd
ning, nemlig den store afstand mellem bogsproget og den jævne
mands almindelige talesprog. Men medens det for det arabiske
sprogs vedkommende var religiøse grunde, som havde forårsaget
dette forhold er det her mere literære og kulturhistoriske. Det
tyrkiske sprog var på den tid, Osmannerne for første gang kom
i berøring med den overlegne arabiske kultur, fattigt og uud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
