- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
218

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218
(krovært), et arbejde, der ikke altid er så let i de syriske og
lilleasiatiske byer. Den ejendommelige afsluttethed, der er en
følge af den ringe kommunikation, har ført til, at hver enkelt
by bliver et hele for sig uden synderlig berøring med de andre
dele af riget; hver by har sin egen kommunalforfatning og sine
egne love ligesom hos os i middelalderen, og tillige vil man som et
yderligere bevis på, hvor ringe trafiken er mellem byerne, finde,
at man i hver by har sine betegnelser for mål og vægt, ligesom
også både pengestykkernes navne og deres værdi vexler fra den
ene by til den anden. Der stilles derfor ikke små fordringer
både til ens finansielle og sproglige begavelse, når man vel for
beredt skal møde de indfødte købmænds upåtvivlelige forsøg på
at snyde; medens man f. ex. i Beirut sælger byg, det almindelige
hestefoder, i skæppevis, køber man det i Lattakie derimod i
potter, og et tredie sted uddeles det efter vægt, og således
videre. Og den samme forskellighed gadder for pengenes værdi:
i Damaskus får man eller fik i hvert fald i det herrens år 1893
1 10 tyrkiske piaster for et tyvefrancsstykke, medens man i Beirut,
en by, der ligger fjorten mil derfra, kun fik 108; i Tripolis
vilde man ikke give mig mere end 107, medens jeg i Antiokia
kunde drive den op til 112. Kommer så hertil, at betegnelserne
for de almindelige skillemønter ere forskellige de forskellige
steder, vil man se, at forvirringen er fuldkommen; jeg kender
f. ex. ikke mindre end fire forskellige navne for et ti-para-stykke,
den almindeligste metalskilling, c. 3V3 øre, og disse fire bruges
ikke i flæng, men på hvert enkelt bestemt sted kender man kun
et af dem.
Når man, som jeg næsten altid gjorde, færdes alene, er det
selvfølgelig en nødvendighed at få nogenlunde rede på dette
kaos, hvis da ikke tributen til de handlendes snydagtighed skal
blive altfor uforholdsmæssig stor. Jeg brugte derfor altid den
måde på hvert sted at få fat på folk fra den by, jeg derefter
skulde til, for hos dem at indhente alle de praktiske oplysninger,
jeg havde brug for, og udstyret med en sådan viden lykkedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free