Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beduinernes politiske stilling; deres inddeling i stammer og deres forhold til Tyrkerne. — De økonomiske betingelser for deres existens. — Den daglige levemåde. — Kvindernes stilling. — Beduinerne på jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
i fuldt arbejde, medens mændene efter den daglige vis sad
sammenkrøbne ved teltets indgang, rygende zebil’en og stirrende
frem for sig med en alvor, som om tilværelsens højeste gåder
nu skulde løses.
Men hvad bestille mændene altså til dagligt brug?
Intet, absolut intet.
Mændenes virksomhed falder væsenlig udenfor lejren. Når
stammen skal flytte, og nyt terræn opspores, da sendes de unge
ryttere ud i små afdelinger for at opsøge stederne med størst
mulig vandtilførsel og rigeligst græsvæxt; når overfald er be
sluttet mod en anden stammes teltlejr, ride alle de våbenføre
unge mænd af sted, og når de brune bevægelige striber i
horizonten vise gazellehjordenes nærmelse, er det atter de yngre
mænd, som lægge sadlen på hesten for at forsøge dagens lykke
på jagten.
Af disse tre afbrydelser er naturligvis den sidste den hyppigst
forekommende. Beduinen er af naturen langtfra nogen ivrig
jæger, ligesom overhovedet, hvad jeg tidligere har berørt, enhver
slags sport i betydning af legemsøvelser, foretagne for fornøjelsen
og kun delvis forbundne med et praktisk formål, er ham fremmed.
Imidlertid bliver han ved de naturlige omstændigheder ret ofte
foranlediget til udøvelse af jagten, og den er derfor kommen
til at spille en vis rolle som afbrydelse af teltlejrens daglige
ensformighed.
Beduinerne jage væsenlig harer og gazeller; det ofte i store
masser forekommende fuglevildt, særlig bestående af vagtelflokke,
går fri på grund af ørkenboernes mangel på haglskydevåben.
Jeg har derimod selv under mit ophold i stammen Agedåt haft
lejlighed til at skyde et stort antal vagtler, hvilke netop kom til
at udgøre en væsenlig bestanddel af min daglige kost; de ere
overordenlig delikate, og jeg lærte den gang at forstå, hvorledes
Jøderne overhovedet har kunnet holde det ud under deres fyrre
tyveårige vandring igennem ørkenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
