Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
forherliges i digtning, altid er ulykkelig. Når elskeren har nået
genstanden for sin attrå, er han ikke længere af digterisk inter
esse; kun så længe han lider, kæmper og længes, ere hans
følelser værdige til at tolkes i versets form, og kærlighedens
poesi er for Araberen som en plante, der kun kan udsprede sin
duft, når den vandes af strømme af tårer.
Den ringe grad af literært åndsliv, som på denne måde
konstateres, står i øvrigt i forbindelse med hele den overordenlig
ensidige udvikling, som beduinen får på grund af de ensformige
ydre vilkår, under hvilke han lever. Ørkenen er i dag som for
tusinde år siden, og det liv, der leves her, bliver som en naturlig
følge heraf heller ikke stort anderledes end det, som førtes den
gang; de samme redskaber anvendes i det daglige liv, de samme
beskæftigelser sysselsætter ørkenboernes tid, og de samme tanker
tænkes som allerede hos fjærne forfædre. Som en følge deraf
bliver det daglige liv i den højeste grad ensformigt, men for den
fremmede kommer der netop på grund af dets überørthed til at
hvile en ejendommelig poesi derover; man er her sat tilbage til
oldtidens dage, det daglige livs begivenheder ere hver og en
lige så mange illustrationer til fortællingerne om patriarkernes
liv, medens man har en forestilling om at være skilt ved år
tusinder fra sin europæiske samtid.
Mellem Tajjibe og ruinstaden Rusåfa, det nordligste mål for
min ørkenrejse, og senere mellem Rusåfa og Anderin havde jeg
under mit ophold i de forskellige teltlejre i stammen Feddån, en
underafdeling af de mægtige Aneze, som er dem af alle beduiner,
der har holdt sig mest uafhængige og überørte af ydre påvirk
ning, lejlighed til at gøre ret omfattende iagttagelser på dette,
kulturhistorisk set, så at sige jomfruelige terræn, hvoraf jeg i det
følgende skal fremdrage de betydeligste og mest karakteristiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
