- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
94

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
videre mod nordøst. Det gik imidlertid ikke så rask dermed,
som jeg havde ønsket; thi på den til afrejsen fastsatte dag fik
vi et hæftigt regnskyl ledsaget af en stærk storm, og dermed
vidste jeg, at enhver mulighed for at få Mansur lokket afsted
var udelukket. Det er et fællestræk for alle Orientalere, selv
de i andre henseender så hardføre beduiner, at de ere meget
bange for dårligt vejr. »Effendi, se blot, hvor det skyller ned,
lad os derfor heller blive roligt siddende ; i morgen, in sha Allah
(o: om Gud vil) skal vi bryde op herfra. « Således er den sæd
vanlige orientalske taktik; i ugunstigt vejr kryber man sammen
i teltet eller i huset og sidder på hug omkring ilden; forret
ningerne, hvor vigtige de end kunne være, må så vente, til vejret
bliver bedre.
Det er selvfølgelig Orientens overordenlig stadige klima, der
i denne henseende har forkælet befolkningen i den grad og be
røvet den enhver modstandskraft. Også i dette tilfælde var der
derfor ikke andet at gøre end rette sig efter den almindelige
opfattelse og blive endnu en dag i den smudsige fellahhytte,
hvor vi sad og døsede ved ildstedet, medens røgen fyldte det
snævre rum og var lige ved at kvæle os ; man har nemlig i disse
primitive boliger ingen skorsten, og ud af døren søger røgen
naturligvis først, når den i den grad har opfyldt værelset, at
man knap kan se fra den ene væg til den anden. Der sad vi
så og hørte på fellaherne, der uden at generes den mindste
smule af den svidende røg lod munden løbe om alt muligt;
ligesom de ægyptiske ere også disse syriske bønder utrættelige
snakkedåser, og det går med dem, ligesom efter det arabiske
ordsprog med Sudaneserne, at »ti snakker, og en hører efter. «
Min eneste og desværre kun ringe trøst i denne situation var, at
Mansur, der ligesom alle beduiner var meget stilfærdig, døjede
lige så meget derved som jeg selv.
Den næste dag var det højt vejr, og med en vis lettelse
sagde vi farvel til den palmyrenske bondes hytte, dette helvede
af røg og vrøvl, for at ride afsted ud i ørkenen, medens morgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free