Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lirka
Unna 787
Unnanet, v. n. (unne) minui, decrescere
magnitudine, formindftes, blive mindre, of*
tage (uccanet).
Unnankættai, 1) car. verb. (unnanet) uden
at blive mindre. 2) adj. t>ebf. -kættes,
uformindstet.
Unnasaddat, -sadam, v. fr. (unnaSet) synes
at noget er for übet, anse for alt for lidt
(om flere Ting).
Unnaset, v. aestim- (unne) aliquid nimis
parvum indicare, anse for at »ære for üben,
synes at noget er for lidt.
Unnasoksat, -sovsam, v. a. = unnaset.
Unne, adj. vedf. unna 1. unne«, parvus,
exiguus, liben, ringe (— ucce); unna unna
nas, bitte lidet ©ran. — Comp. unneb.
— UNNOMUS.
Unnedet, v. a. (unne) minuere, deminuere (=
ucedet), forminbffe, gjsre mindre, -dästet,
v. dem. id.
Unnodak, -daga, s. (unne)parvitas, infantia,
Lidenhed; mon læm su bajasgæssam unna
dagast, jeg har opbraget ham fra liben af.
Unnodallat, -dalam, v. fr. .(unnodet) før
mindske (flere Ting).
Unnodet, v. a. — unnedet.
Unnot, v. n. — unnanet,
Unokas 1. -has, adj. — Comp. unokabbo 1.
-kasab, 1) incommodus, injucundus, rna
lignus, inimicus, übekvem, übehagelig, ilbe;
unokas aigge, übeloem Tid; unokas læ
gæidno, SSeten er slem; unokas sadne,
Ukvemsord; unokas milli Baddat, blive for
trcedelig, vred, i flet Humor; unokas miela
son læ 0550 m barggoi, han har faaet
Afsmag paa Arbeide; unokassan maidege
valddet, tage noget ilde op; unokas mie
laid gæsagen adnet, vcere ugitnftigt stemt
mod nogen. 2) diabolus, Fanden.
Unokasat, adv. (unokas) übekvemt, übehage-
ligt, ilbe.
Unokastalet, v. fr. (unokastet) anse for übe=
kvern, mißbillige (flere Ting).
Unokastet, v. a. (unokas) rem incommo
dam ducere, improbare, finde übekoem,
have Mishag i, mißbillige; dam gæino
daga son unokasta, dainago gædgai læ,
han har imod bette Setftrøg, forbi det er
fulbt af ©tene.
Unokasvuotta, -vuoda, s. (unokas) Übekvem
hed, Übeleilighed, Mishag; i mikkege uno
kasvuodaid mv duökkai bacca, der er
ingen Nvillie igjen hos mig; unokasvuoda
sanek gullujegje, Mishagsytringer Hortes
Unten", v. a. R. = addet.
Unto, s. Sy. copia, abundantia, Overflod.
Uo! interj. H’v. ob,!
Uoljk, s. R. Skulder (= oalgge).
Jollod, v. a. R. = vuollat.
Jorggo, uorgo, 5. — urggo, organum, Orgel
Jorotes, s. Sy. — orotes.
Josta, s. — vuosta.
Llöttera, s. R. — vuntem.
LJradas, -dåsa, s. — uragas.
[Jragas, -gåsa, 5. bestia rapax (volucris v.
quadrupes), Skadedyr, Rovdyr (Fugl el.
sirfoddede Dyr).
Uratet, v. fad. (urrat) bibringe Skar i Eggen,
Urbaiduttet, v. fad. (urbaiduvvat) bringe Trxr
til at ftyde Knopper.
Urbaiduvvat, -duvam, v. subj. (urbbe) for
synes med Knopper, faa Knopper.
Urbbai, adj. vedf, urbbas, (urbbe) ria, paa,
fuld af hopper, -bbaivuotta, s. id.
Urbbe, urde, s. surculi arborum vernales,
gemmae, oculi, Nyskud, Knop paa Trceer
om Vaaren (jfr. ubmol); urbek luoddanek,
nuollasek, Knopperne springe ud.
Urbbodet, v. fad. (urbbot) bringe Trceer til
at springe ud, til at faa Knopper.
Urbbolet, v. dem. (urbbot) faa lidt Knopper.
Urbbot, urbom, v. n. (urbbe) gemmascere,
adolescere, frondescere, faa knepper, knoppe
sig, fpringe ub (jfr. luoddanet).
Urde, F. Sv. casus foliorum, tempus anni
quo folia ex arboribus decidunt, Søt)’
falbstib.
Urbetuttet, v. fad. (urbetuvvat) berove
opper.
Urbetuvvat, -tuvam, v. n. (urbetæbme) be
roves Knopper, miste Knopper.
Urbetæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (urbbe)
forn ei har Knopper, som er uden Knopper,
Urbme, 1) adj. parvus, exiguus, curtus
(statura), liben, forkuet i Vceksten 2) s.
homo (v. arbor), statura humili et con
tractu, en liden, forkuet En (om levende
Vcesener og Trceer), jfr. urkka, buhur.
Urbmes, s. Sy. = orbmes.
Urbmogas, -gaga, s. (urbme) en liben sor
kuet En, en Vantrivning (= urkas, jfr.
dul)ur).
Urbmot, urmom, v. n, (urbme) corpore man
cum fierij imminui, macrescere, blive litoen
af Vcekst ved Vanrogt, for!ue§, vantriues;
oarbes ja buöcces manak urbmuk, for
celbrelpfe og fyge Born vantnues (— urkkot).
Ure, s. H’v. = dirre.
Urggo, urgo, s. organum, Orgel.
Urggo-éuojatægje, s. Organist.
Urkagattet, v. fad. (urkaget) forfue, gjøre
at noget vcmtrives.
Urkaget, v. transl. (urkka) blive vantreven,
forkues i Vceksten (= urbmot).
Urbot, v. rø. Hv, frondes caedere, dejicere,
fælbe Lov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
