Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sæssa. 706 Sævdnjad.
Sæssalet, r. dem. (sæssat) lidt, forn snarest
befigtige, monftre, pynte paa,
Sæssat, sæsam, v. a. inspirere, lustrari,
adornare, besigtige, monftre, ouerfe, pynte
paa (— sæppat).
Sæsse, sæse, s. folium, planum, paltna,
Blad, Fladc (oftest i ©amtnenfætning med
gietta, juölgge, airro); guvtin sesin doal
lat, holde mcd begge §ænber; gietta
bajedet, loste paa Haandsladen," mcd strak
Arm (jfr. lappe).
Sæstasgas, adj. (sæstet) parcus, düigens,
fparfommettg, vindskibelig.
Sæstasgasat, adv. (sæstasgas [parfommeligt.
Sæstasgasvuotta, -vuoda, .>. (sæstasgas)
Spaisommeligheo,
Sæstaset, v. dem. (sæstet) saa fmaat spare,
i Mag spare,
Sæstekættai, 1) car. verb. (sæstet) üben at
spare, ffaane. 2) adj. uedf. -kættes, paret.
Sæstern, s. verb. (sæstet) Span’ombed,
Skaansel,
Sæstet, v. a.parcere, spare, ffaane, forffaane;
de im mon sæste, 2 Gor. 13, 2; Hærra,
sæste jecad! Matth, 16, 22; sæstet min
dam oasetesvuodast, et. 27, 21; i son
vissalvuocta daihe vaive sæste, han spa
rede ikke Flid eller Moie; sæste muo dam
fidnost! skaan mig for den Forretning! ru
ctaid sæstet, bruge saalidet Penge som
muligt.
3Zest6tatte, </s// som tan skaanes,
spares, som er at siaane.
Sæstevas, -våga, adj. (sæstet) som sparer,
staansom, (emfælbig; sæstevas duobmo, en
skaansom Dom. -vasvuotta, s. id.
Sæstolas, -laga, adj. = sæstasgas. -las
vuotta, s. id.
Sæt-bordde, 5. Vaterbord, Skvetbord (=skvæt
ripo).
Sæten, s. Sv. — Sa dem.
Sæto, s. Sy. lex. mandatum, Lov, Paabud.
Sætsam, adv. — satteson.
Sætson, adv. = satteson.
Sætta, sæta, .3. locus, tibi linea dem Uli/ur.
Sted, hvor man fætter Line, Sæt, Sinefæt.
Sættat, sædam, v. n. (dial.) — Sy. sædot.
Sætte 1. sætteson, adv. = satteson, sattefal.
Sættel, adj. vedf. -ttelés, (min. us.) amans,
düigens (de vacca, ove. /<,)-(///,/oetc), uen^
lig (om 10, Faar, Ren etc,), -ttelvuot,’,?. id.
Sættet, sædam, v. n, — berrit.
Sætto, sædo, .3. = sæddo.
Sæcadas, -dåsa, s. — sæcagas.
Sæcagas, -gåsa, s. mucro, aculeus, Spids,
Braad; ciekcat sæcagasa vuöstai, stampe
imod Braadoen,
Sæcagattet, r. fad. (sæccag) cuspidare,
gjøre spids.
Sæcaget, r. transl. (sæccag) blive spids.
Sæcasmet, v. comp. (sæooad) blive spids,
spidsere.
Sæcasmuttet, v. fad. (sæcasmet tid’pibfe.
Sæcasmuvvat, -muvam, v. n. — sæcasmet.
Sæccad, adj. vedf. seccis, muoronatus, fpibg ;
seccisujunag nibbe, spidsoddet Kniv.
Sæccadvuotta, -vuoda, .3. (sæccat) Tpids
hed.
Sæccag, adj. = sæccad.
Sæccaget, adv. (sæccag) spidst,
Sæécaglagas, -lagaca, adj. (sæSSag) noget
ipibs.
Sæccal, adj. uedf, sæccales = sæccad.
Sævaset, v. fr. (sævvet) vinke NU og ba, en
og anden Gang.
Sævda, adj. Immklus, crassus (aer), fugttg
og ttjf (om Veir): sævda arwe, pluvia
tenuissima, Ttovregn (jfr. savdda).
Sævda, sævddaga, s. Gravis foetidusque
odor (urinae, pnvriginis, moschi, canum),
ftærf, stinkende Lugt (af Urin, Brunst, Mustus,
Hunde)! buoida sævda-haja dakka, Ros
katten frembringer stinkende Lugt (= Suvda).
Sævdagattet, v. fad. (sævdaget) bringe til
at (ugte stinkende.
Sævdaget, v. n. (sævda) foetorem concipere,
subare, prurigine aråescere, faa stinkende
Lugt, faa Lugt af Urin, Brunst eller Mm’ku?,
blive brunstig (= cuvdaget).
Sævdanjaddet, -njadam, v. n. /Os/is/e sapere
v. olere, smage eller lugte stinkende, af Brunst.
Sævdas, sævddas, adj. (sævda) foetidus,
male olens, ildelugtende, stinkende, (ugtenbe
af Urin, Brunst eller MustuZ.
Sævdnjad, 1) adj. vedf. sevdnjis, obscurus,
ignarus, morf, dunkel, uvidendc: arrad idde
dest, go sævdnjad ain læi, tidligt om Mor
genen, ba det endnu »or morft; buok sævd
njaden oaidnet, se alt fra den morke Side;
læm sævdnjad dam birra, jeg er uvidende
berom; orrot sævdnjad siste, Joh. 12, 46;
2) s. tenebrae, Morke.
Sævdnjadak, -daga, s. (sævdnjad) nubilum,
morf Luft.
Sævdnjadas, -dåsa, s. (sævdnjad) tenebrae,
Morke; si galggek balkestuwut olgomus
sævdnjadassi, Matth. 8, 12; ern nullop
mi sævdnjadasa dagoid, Rom. 13, 12;
mana sævdnjadassi! gaa Pokker i Vold!
Sævdnjaden, adv. in tenebris, i Morke,
medens det er morkt! oaidna cuovgaden,
i oaine sævdnjaden, man ser, naar det er
lyst, man ser ikke i Morke.
Sævdnjadvuotta, -vuoda, s. (sævdnjad) ob
scuritas, Mfirkhed, Morke: dam dimo ra
jest saddai sævdnjadvuotta obba ædnam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
