Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Suodda.
687
Suja.
Zuratet, v. a. (sugja) acciissare aliquem rei,
give Skylden for, bestylde: ale muo sujat!
giv ikke mig Selben! (jfr. asaiduttet, siva
tallat).
Sujatuttet, v. fad. (sujatæbme) gjøre styld
fri, rense for Skyld.
Sujatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (sugja)
som ikke er Aarsag til el. Stuld i.
Sujeles, adj. Sy. = sojalas.
Sukatallat, v. neiar, pass. Sy. = soko-
tallat.
Sukkaladdat, -ladam, v. intens, (sukkat)
tage nogle h;gtige Aaretag.
Sukkalattet, v. a. = sugaldattet.
Sukkalet, v. Mc/i. (sukkat) 1) ro affteb, ro
bei, begive sig til at ro. 2) v. mora, en
Gang fætte sig i Gyngebevcegelse.
Sukkat, sukkam, sukkajim, v. inch. remi
gare incipere, begynde at ro,
Sukkat, sugam, v. n. 1) remigare, ro; 30
biegga nogai, de sukkajim ja sukkim
gæcos matke, da Vinden ophprte begyndte
jeg at ro og roede hele Veien. 2) oscil
lare, gynge: manak sukkek, Bprnene gynge,
Sukkol, 5. radius, Vceverstytte, Skutel.
Sukkos, s. se sugos.
Sukkud, v. n, B. = sukkat,
Suksi, adj. — sieksai.
Sukt, s. Sy. gravedo, Snue.
Sukcas, s. se suvcas.
Sukuå, -kuca, s. dem. (suokko) liden Strompe.
Sul, s. B. — suola.
Sulastattet, v. a. (sulla) Ugne noget, have
nogen £igl)eb mcd; bardne sulastatta aces,
Sonnen ligner noget paa sin Fader.
Sule, s. (dial) siibida, Syl,
Suldaset, v. tard. (sulddet) i Mag maale.
Sulddelet, v. subit. (sulddet) i Hast maale.
Sulddet, suldam, v. a. metire, maale, af
pasfe den ene Ting efter den anden ; jfr.
mittedet, skanttit.
Suldestet, v. dem, (sulddet) lidt, som snarest
maale.
Buläetatte, ach. (Bul6et6t) som kan maales
3uläetet, v. /ac/. (Lulääet) 1) lade maale
2) lade sig maale, kunne maales.
Sulgitet, v. a, Sy. obmurmurare, obloqui
contradicere, modsige.
Suli£elma, norn, propr. loe. Sulitjelma (egcntl.
Bullui cielbma, Limen Insularum, unde
insulae litoris Noryegici dispiciuntur,
fernes Tcerfkel, det Steö, hvorfra man fer
udover den norffe Kysts ss>er).
Sulj, s. B. sal, Salt.
Sulkotet, v. a. Hi). farcire, stoppe, pakke.
Sulla, sula, s. similitudo, inclinatio, Pas,
nogenlunbe Tilncermelse til eller Lighed mcd;
gielak læk ovta sulli, Sprogene Ugne Ijin=
anden noget; læ galle sulla, maid dagja.
der er noget i, hvad han siger; i læk i
sullage cl. sullige! var det ligt fig! dam
sulain dat galgasi læt, det skulde »ære
omtrent paa disse Kanter; læ galle mv
mærka sulli, det ligner noget mit Mcrrke.
Sullanet, v. n. Sy. — sollanet.
Sullasas, -sa£a, adj. (sulla) noget Ug, ilke
ulig; mv sullasas, noget lig mig.
Sullatet, v. a. sopire, lulle i ©ømt; ædne
manas Lullet, Moderen luller sit Barn (=
cullatet, lullatet).
Sulli, ,9. se sulla.
Sullujægjai, adj. vcdf. -jægjas, (suolo)
suolohas.
Sulmodet, v. a. concoquere, forbpie (— so
(tetet, solmodet).
Sulolas, -laga, adj. (fin. sulo) jucundus,
behagelig, -lasvuotta, 5. id.
Sultnjudne-havdda, -havda, 5. Anas specta-
Ulis, Pragtederfugl.
Sultto, sulto, .3, ea pars lardi phocarum,
quae versus nares protenditur ac minus
crassum et pinguis est, den Del af Spekket
paa Kobbe og Delphin, som ftræller sig frem
over mod Ncrsen og som ber er tnndt og ikke
saa fedt.
3ultto, zulto, F. Sylte,
Syltetoi.
Sumald 1. summel 1. summal, adv. casu,
fortuito, paa Slu,np,
Sundagussat, -gusam, v. n. anxie scrutari,
nære urolig, gruble over noget (f. Eks. Hb-
lommet).
Sunddai, 5. All, af sundde = sulla, sulli.
Sunddasas, -saga, adj. — sullasas.
Sundde, sunde, s. = sulla; i læk i sundde
ige sokkage, der er hverken Lighed eller
©lægtffab, der er ikke mindste Sandhed i det.
Sundde, sunde, s. praefectus, Foged (=
valdde).
Sunjus, -njuéa, 5. dem, (suodnjo) liden
blpd Myr,
Suobet, v. a. Sy. — savvat.
Suobman, s. vox, sonus, Rost, Stemme (jfr.
jiedna); luondo, vaimo suobman, Naturens,
hjertete sJipft; moarrelagan suobmanin son
vastedi, han suarede mcd en uredladen
Stemme.
Suobmelas 1. suobmalas, -laga, (fin. Suomi)
Fenno, Finlcender.
Suöbmo, suöbmoha, s. (dial.) = soagijo.
Suobmo, suomo, s. (obsol.) ornatus, Pynt,
Prydelse (= cuobmo).
Suöbmohet, v. a. (dial.) puellam nuptiis
petere, fri til; s. gæsage, fri til nogen:
dat manai han gik forat
fri (= Buognodet).
Suoddaladdat, -ladam, v. fr. (suoddat) hugge,
stjcrre (flere Ting).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
