Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorra. 666 Spadna.
Sorrasuttet, r, /fltf. = sorrasaftet.
Sorrasuvvat, -suvam, r. øufø = sorraset.
Sorrat, soram, f. a. 1) miscere, impedire,
indvikle, inb&lanbe, forvikle: mannen Borak
jeead amas asßai? hvorfor blander du dig
ind t en fremmed Sag? i sora jeeas ællem
fidnoidi, 2 Tim. 2, 4. 2) w/<?ere sarcire,
snurpe, böte slurvet.
Sorre, sore, 5. (sorrat) før&a, controversia,
difficuttas, Indvikling, Forvikling, Ugreie,
Vase: vare son væketiiei muo dai sori
siste! gib han vilde hjelpe mig ud af disse
Forviklinger! i læk sorre modao gaskast,
ber er ingen Ugreie mellcm o§.
Sorre-asse, s. en indviklet Sag,
Sorrot, sorrom, sorrujim, v. n. impediri,
implicari, vikles, indvikles, komme i Ugreie
Urede.
Sorrotet, r. fad. (sorrot) impedire, impli
care, indvikle, fammenüifle, bringe i Urebe;
ale sorrot muo dam tierbmai, dam assai!
vikl mig ikke ind i Garnet, i den Sag!
Sorta, s. species, Sort.
Sorcca, sorca, s. (ch’aJ.j nugae. fabidae,
Sladder, loft Nygte,
Sorv, s. = sarva.
Sorvvédet, v. cont. (sorvvit) i Mag holde paa
at hugge Torfüre eller Torgran. "
Sorvvistet, v. dem. (sorvvit) hugge lidt Tor
füre til 53rænbe.
Sorvve, s. Sy. = soarvve.
Sorvvet, v. a. tornare, breie paa Dreierbcenk.
Sorvvit, v. a. (soarvve) abietes aridas ster
nere, hugge Torsure eller Torgran til Brande,
Sorvvus, -vvuca, .5. dem, = soarvos.
Sosek 1. sosok, adj. Sy. porosus, pibet, poros
(jfr, sieksai).
Sosetet, v. n. = soaigetet.
Soso, 5. Sy. cartilago, meatus et pori ossium
et common, Pibe’thed, Porositet, Indhulhed
i Horn og Ven,
Sosot, v. n. Sy. porosum fieri, blive pibet,
poros.
Sostotes, adj. Sy. tardus, træg.
Sota. .5, Sv. bellum, Krig.
Hotelet, v. n. Sy. pugnare, stride, krige.
Sotha, 5. Sy. — sukt.
Sotie 1. sote, s. Sy. = suetem.
Sotte, sote, s. = sorje.
Sottidet, v. cont. (sottit) holde paa at farte
Ho i Saate.
Sottistet, v. dem. (soatto) som fnareft fætte
Hg i Saate eller Stak.
Sottit, v. a. (soatto) foenum in metas ex
struere, fætte Ho i Saate eller Stak,
saate Ho.
Sottitatte, adj. (sottit) som kan fættes i Saate
cl. Stak,
Sottitet, v. fad. (sottit) 1) lade fætte i Saale
euer Stak, 2) kunne sa’tics i Saale.
Sottus, -ttuca, .3. (fem, (soatto) en Üben £ø=
f.;ate eller öoftaf.
! Socatet, i-, fad. (soeeat) lade (føæget) kjole
„ PS
! Socca, s. scamnum, super quo mac
tator animal membratim discindit, Siagter
bænf.
Soccat, socam, v. n. se refrigerare (depeco
ribus), kjole fia omKoa’get/som soger kjoligc
Steder under ftærl Hcde).
Socidallat, -dalam, v. dem. (soeidet) sole^
lidt kjolig.
Socidet, r. n. (soagas) odgere, kjole, fole?
fjcltg; socida biktasi cacta, det foles kjoligt
gjennem Klcrdernc (jfr. jielostet, ja]dustet,
sogjidet).
Soccit, v. n. (soagas) frigus ingruit, blive
kjoligt Veie, [ætte ind med kjoligt Veir,
Soukelet, r. a. Sy. emollire, gjore blod.
Soule, s. Sv. aqua super glaciem lacuum,
33<mb ouenpaa Is.
Soulot, v. n. Sy. (soule) samle sig Pand
ouenpaa Is.
Soval, adj. 11. = soavalas.
Sovken, adj. = soken.
Sovkkalet, . a. = savkkalet.
Sovsa 1. sauc, soksam 1. seksem, s. R. pilus
pettis rangiferinae, Nenhaar.
Sovtaiduvvat, -duvam, v. n. (sokta) =
soktot.
Sovtetet, v. a. oculos advertere, folge med
Alnene, vende pinene efter noget; manna
Lovtet« cuovga, Barnet folger Lyset med
linene.
Sovvo, s. Sy. vallis herlida, gra’sbevokset Dal.
l)tungus in betula natus,<&ioamy
eller &op paa Birletr« (jfr. guobbar). 2)
pila, Vold; spabba eabmet, jlaa Vold.
Spabba-oaivve, -oaive, s. stolidus, En, som
ikke er rigtig flog, en Tulling.
Spabbastallat, -stalam, v. factit. (spabba)
flåa Vold, lege med Vold.’
Spabbedet, v. a. (spabba) 1) tildanne en
Vold. 2) drive Tyr i Ring, tjore i -King,
tumle sig.
Spabbeldet, v. n. = spabbotet.
Spabbotet, v. habit. (spabba) 1) gaa som
en Tulling. 1) gaa med rund Hue.
Spadaidet, v. n, tremere, dirre, bcrve (om
en tijnb Gjenstand): jfr. sparhaider,
Spadatet, v. a. Sy. ligone fodere sive pro
scindere, spade, grave med Spade.
Spadda, spada, s. liga, Spade.
Spadnad, adj. vedf. -des, (spadnat)procerus,
smcetker, slank, sirlig.
Sovvel, s. = suvvul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
