Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skærgo.
Skærgoteje, s. pers. Sv. — skærgeleje.
Skærnjagattet, v. fad. skærnjaget) i’vide,
bringe til at faa svid Smag,
Skærrijaget, r. frrøisZ. «før», bitre svid,
füibe£ jfr. skernjidet, civnidet, bnovnja
get. guvnjidet).
Skæros, skerros, adj. (dial.) compos mentis,
som har un fulb« fornuft.
Skærot, v. n. (skæros Sv. a>> saniiatem
redire, se ipsum cottujere, Eomme fig, faa
fin Samling igjen (= skærranet).
Skærranet, v. n. (dial.) mentis samtptem
recuperare, komme til fine fulbe fem igjen.
Skærro, skæro, s. rota veteculafis. Vogn
biul,
Skærrostallat, -stalam,’r. n. — skerrostallat
Skærvva, Skærva, n. propr. loe. 3fjærro.
Skæcaidattet, v. raet. (skæSaidet) bringe til
at [Tratte, til at ifoogerle.
Skæcaidet, v. n. = skæccat.
Skæccat, skæcam, v. n. cachinnari (dici
tur etiam de perdice lagopode), ffoagerle,
tralle ogsaa om 3kovn?pen = skæikket.
Skævdas, adj. vatius, taiobtnt.
Skævddanet, r. inch. (skævdde begründe at
gaa falribent.
Skævdde, s. homo vatius, En, som er Ealobent.
Skævdotallat, -talam, v. fr. (skævdde) gaa
kalvbent btö og bib.
Skævdotet, v. habit. skævdde’ cruräms
vatiis esse, gaa kalvbeni, med tnbab vendte
Rnæer.
Skævcagattet, r. raet. (skævcaget) gjere
vreden utat, vride udåd (om svodbladetV
Skævcaget, v. transl. oblique verti (de
planta pedis), obUquum rieri. blive vreden
udåd, vridcs udåd om , blive
ffjær>.
Skævcetet, r. w om. ida radere ut pedes et
capui emineant, falbe saaledes, at Ven og
Hoved ftaa i Seiret, glide til 2ite en Gang,
Skævcotet, v. habit. plardis (pedum) distor
tis ire, gaa med utatrentte Fodblad.
Skævccat, skævccam, skævccajim, v. habit.
obliquum esse, stare, oære, fttte eller siaa
i ffjæo Stilling.
Skævcce, skævce, s. res obliqua, en stjcrv
Gjenstand.
Skævccot 1. skievccot, adv. oblique, vrecen
udåd /om Fodblade:).
Skævccot, skævcom, v. habit. —skævcotet.
Slabar, s. — slaber.
Slabbe, ,?. Sy. labrum inferius bestiarwn,
Unterlaben paa Tyr.
Slabma, slama, s. = slabma.
sladre 1. sladra 1. slåbrok, adj. Sy. pendu
lus, nutans, nedhcengende,
Slabretet, v. fad. (slabre) Sv. lade hcrnge ned.
Slanto.
Sladder, ,>, fe sladdar.
Sladdertet, p. a. Si. nugari, gamtire, ; \:i\-:,
prate.
Slagget, v. a (dial.) nrosternere, floa til
Marken. inilb.
Slagja 1. slai, slaja, s. genus, species, Slags,
Soit, Ar:, äftact; manga slai gielak læk
rna limt st. ter er mang« Slage 2.
Serben: guökte slai ladde, to Sorter
filæbe; golbma slai borramus, tre lettet
Mad,
Slagjalok, adj. Sy. omnigenus, ailebaante,
aßeflagä.
Slagjasas, -saga, adj. (slagja) a f terte el.
£lag§( 3lrt, 3ftacc; ovtaslagjasag, e:is
artet; moaddeslagjasas, forfijeOtgartet.
Slagjédet, v. cont. /132.M bekjente i Kor::
fpil (om fiere\
Slagjistet, v. subit. slagjit i aP 6er]cnbe
i Kortypil.
Slagjit, v. a. -lagja’ 1) chartulae rite respon
dere (term. techn, m lusu chariarum),
behende i Konspil, 2) prosternere, floa
til Marken,
Slai, s. se slagja.
Slaijet, v. a. Sv. laevigare, complanare,
gic’re jlet, -crvn,
Slaijok, adj. Sy. laevis, sle:, jcrøh.
Slaijotet, v. n. >>, laevigari, blive i’let, jcevn.
Slaimes 1. slaimok, adj. Sy. tranquiUus,
rolig, sulle.
Slaimet, r. n. >’//, sedari, blive rolig, utile.
Slaives, slaivvas, adj. — laiwe, slåp,
Slaivetet, v. n. >,’, adis strepere. flaffe med
äSinqerne.
Slaivve, adj. >>, oebf. slaives — laiwe.
Slajet, r. a, Sy. = lagjit.
Slajo, s. Sy. = lagjo.
Slakkit, r. a. /<//«/",) — lakkit, fluffe.
Slakta, s. ,<’/, pecus mactandum, Slagte
kreatur.
Slaktet, v. a. Sy. mattare, flagte.
Slambar, slambaran, s. f dial.j nugae, fa
bulae, Slatter, lost Slagte.
Slamet, v. a. Sy. corruere, ramle omfulb.
Slamketet, v. n. >>. = slankkat.
Slangas, adj. piger, trag, dorsk.
Slangasvuotta, -vuoda, s. [slangas] Tra’gbed,
Slanggat, slangam, v. n. desidiae se dedere,
ligge og dovne sig,
Slangge, s. verb. [slanggat) En, som er træg,
booen.
Slanket, r. n. Sy. deambulare, fpabfere.
Slankkat, slankam, v. n. (dial.) sonare, c/’e
pare, slåa el, beocege sig faa det [armer;
aksa slankai, ’"log igjen med £’arm.
Slanto, s. Sy. moneta cuprea, Stover, Slant.
642
aarme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
