Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roavgo. 578 Rogga.
v
coppe, den nederste Ende af Skindfcelden,
bormet som Pose til at stikke Venene ind i.
Roavgok, 5. plur. pleiades, Navn paa Syv^
stjernen (— galla-rouggo).
Roavgos, -goca, ,9. dem. (roaveeo) üben
Skindfceld.
Roavkko, roavko, ,9. foramen sub glade,
Hul, Hulhed eller Aabning under §§, naar
Bandet synker.
Roavkold, adv. (roavkko) af den Beslaffen
hed, at der findes Hulhed, Aabning under.
Roavtos, roktus 1. roftus, 5. cortex vetustus,
in truncis putridis residuus, gammel Ncevcr,
som staar igjen paa raabne ©tubber.
Roavcagattet, v. fad. (roavSaget) bringe
til at skrumpe sammen, til at blive skrumpet,
rynket.
Roavdaget, v. transl. (roakce) in rugas
contrahi, faa Suler, Skrukker, Rynker,
skrumpes (som Ncrver): jfr. dorranet, snor-
ranet.
Roavcas, -caca, .5. dem. (roakSe) üben Bule.
Roavceld, adv. (roakSe) bulet: gievdne læ
daggo roavceld, Kjedelen har her en Bule.
Roavusted", v. n. R. = boagostet.
Roavva, roava, s. domina, Frue.
Roavvasget, v. inch. (roavve) begynde at
hovne i Lederne og halte.
Roavve, roave, 5. morbus tarandis accidens
faciensque, ut artkidi crurum tumeant,
Sygdom hos Scenen, som bestaar i Hcevelse
eller Vand i Lederne.
Roavve, roave, 5. = rovve (2).
Roavve, roave, s. cottis, arboribus prqpter
incendium nudatus, lav, skovlfis Aas (hvor
Ild har hcerjet).
Roavvo, s. R. = roavggo.
Roawodet, v. fad. (roavvot) bringe til at
hovne i Lederne og halte lidt.
Roavvot, roavom, v. n. (roavve) pauhdum
claudicare, halte lidt, stikke paa et Sen paa
Grund af Hovenhed cl. Vand i Lederne (om
Renen).
Lokalet, v. n. (roappat) interire, perire,
gaa tilgrunde, faa Ende, gaa under, til
intetgjøre§; skipa robali garra dalke barri,
Skibet gik under i det haarde Veir.
Robd, s. R. — ravdda.
Robja, s. Sy. ruga, Rynke.
Robjek, adj. H. (robja) rugosus, rnnket.
Robjeket, v. n. (robja) Sy. rugas nancisci,
faa Rynker.
Robjos, adj. Sy. — robjek.
Robme, rome, adj. vedf. romes, foedus, de
formis, fæl, ustjon, styg, vanskabt (af Ud
feenbe; jfr. ruojos, faste, goalos).
Robme, rome, s. 1) excrementa (hominum
et quadrupedum), Skarn (af Mennesker og
firføbbebe Dyr). 2) H. nomen omnium
bestiarum deformium et aspectu foeda
rum, id reptilium etc, Naun paa Dyr
eller Krack as ufyseligt Udseende.
Robmevuotta, -vuoda, s. (robme) F«lhed,
Etyghed.
Robmo, romo, s. 1. bonue-robmo, quarta
cymbae tabula ab imo, fjerde Bord fra
neben i en Saab.
Robmodak, -daga, .9. — robmevuotta.
Robmodet, v. fad. (robmot) gjore styg, fæl,
ustjon,
Robmok, adj. Sy. — robme.
Robmolet 1. robmot, v. n. Sv. irruere, luse
paa, anfalbe.
Robmot, romom, v. n. (robme) foedum,
deformem fieri, blive styg, ustjon, fæl;
manna romoi go stuoroi, Barnet blcv
stygt, da det blev storre.
Robmot, v. n. F?). = robmolet.
Rodda, 5. via nivalis dura et inaequalis,
rjaarbt og ujcevnt eller bolgeformet, stopet
Snefore; rodda- muotta, Sne af saadan
Bestafsenhed.
Roddahet, v. n. Sy. metuere, timere, frygte,
blive sky for.
Roddai, adj. vedf. roddas, (rodda) dura et
compada nive contedus, bedcrkket med eller
fuld af haard, fkavlet Sne.
Roddaiduttet, v. fad. (roddai) bevirke, at
Sneforet bliver haardt og skavlet,
Roddaiduvvat, -duvam, v. subj. (roddai)
blive bedcekket af haard og skavlet Sne.
Roddi, adj. = roddai.
Roddot, v. n. = roddaiduvvat.
Rodne, rone, s. = radne.
Rodnit, v. a. — radnit.
Rodnit, v. n. = rudnit.
Rodno, rono, s. rangifer femina, raris tan
tummodo annis vitidum pariens, Nensimle,
som enkelte Aar har Kalv, andre Aar ikke,
Gjeldsimle (jfr. alddo, stainak).
Rodnodak, -daga, ,3. (rodno) pellis rangt
feri, supra commemoratae, Skindet af en
Gjeldsimle.
Rodnodet, v. n. (rodno) ikke faa Kalv, oære
ufrugtbar, gaa üben Kalv (jfr. staiduadet);
alddo læ dam jage rodnodam, Renstmlen
gaar iaar uden Kalv.
Rodno-gussa, -gusa, 5. Gjeldko.
Rodno-hagria, -haga, s. Havel, forn ei hegger
Mg.
Rodnoi, adj. vedf. rodnos, (rodno) som har
mange Gjeldsimler, som er rig paa Gjeld
simler.
Rodno-savcca, -savca, s. Gjeldsau,
Roddis, adj. se roaddad.
Rodos, -doda, s. dem. (rotto) et libet tcet
Bustads.
Roggadet, v. co??/. (roggat) i Mag grave, ffrabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
