Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Namma. 464 Nano.
Namma-bæivve, -bæive, s. Navndag.
Nammadet, v. a. (namma) = navddet.
Nammalapag 1. -lapa, s. (lappet) tarandus
castratus septem armos natus, en 7 Aar
gammel gildet Renokse (egentl. Navnmister,
da den fenere ikke faar noget Scernavn for
hvert Aar), !
Namma-lappé, s. = namma-lapag.
Nammasas, -saga, adj. et s. (namma) qui
nomen alicujus habet, alicujus est, som
har — Navn, tilhprende Eiendel; guövte
nammasas, som har to Navne; mv nam
masas boaco, et Nensdyr forn har mit
Navn, forn tilføret mig; jikti addi munji
acce nammasaga, igaar gav Fader mig (min
forste) Eiendom.
Nammaset, adv. (namas) — namasgasat.
Nammasuttet, v. fad. (namma) alicui ali
quid proprium tradere, lade blive Eien
bom, fprfte Gang tilkjende nogen noget som
Eiendom: acce nammasutti munji boccu,
Fader gav mig forste Gang en Ren.
Nammasuvvat, -suvam, v. subj. (namma)
tilkjendes nogen som Eiendom, for forste
Gang blive nogen tilhorende; de munji
nammasuvai hæsta, nu blev en Hest min
Eiendom,
Namma-cilggitus, -tusa, s. Navnforklaring,
Namme; nåme, s. pellis pilosa, cornua ta
randi, dum crescunt, circumdans, den
laabne Hud, der omgiver Renens Horn
meben§ de vokse,
Nammo-oai-hærgge, s. = nammo-coar
hærgge.
Nammo-coar-hærgge, s. tarandus, cvi pel
lis cornua circumdans nondum abrasa
est, Ren, som endnu ikke har skuret Huden
af tornene (mobf. calo-coar-hærgge).
Namok 1. names, adj. Sy. = namas.
Namonistet, v. n. sequi, instare, acerrimo
studio in aliqua re versari, fætte efter,
f)ænge efter, holde vaatrcengende ved med
det amme (= nalggat), faa Vane til,
Hcevd paa; bardne læ namonistam dam
nieida ala el. mai]i]ai, ©utten har &ænqt
efter Pigen (med Frieri).
Namot, v. n. H’r. acutumfieri, blive skarp, hvas
Namp 1. nämp, s. B. unda, Bplge.
Namsäled, v. a. R. (for nämäställed) apel
lare, kalde, bencevne,
Namstesgoatted, v. inch. R. incipere aquam
movere, begynde at fætte Bandet i Bevcrgelse
Namt 1. namte, adv. Sy. = naft.
Namta, adv. = nuvta.
Nana, adj. fe nanos.
Nanadas, -dåsa, s. (nanos) firmamentuni,
admimculum, noget, som scettes eller fcefteS
til for at styrke noget Svagt el, Srpftfcerbiqt,
Forsterkning, ©tøtte.
Nane, nannam, 5. continens terra, Fastland;
nannama alde, paa Fastlandet,
Nanna 1. nan, postp. (dial.) = aide.
Nannarn, s. se nane.
Nannédet, v. corrf. (nannit) i Mag Befæftc,
styrke, ftabfrefte el, gjentagende paastaa,
Nannikættai, 1) car. verb. (nannit) „den öt
befræfte, befceste etc. 2) adj. oebf. -kættes,
übefæftet.
Nannimus, -musa, s. (nullit) noget at be=
fæfte, bestyrke, befræfte.
Nannimættom, adj. (nannit) übefceftelig, übe
krceftelig, umulig at styrke.
Nannit, v. a. (nanos) statuere, firmare, corro
borare, affirmare, befæfte, gjøre fastcrc,
styrke, bestyrke, stadfceste, bekrcefte, forsikre;
nannim varas dm goccujume, 2 Pet. 1,
10; ovta dimo dast mai]i]el nanni mut
tom, Lue. 22, 59; dam mon datom, åtte
don galgak nannit, dette vil jeg, at bu
skal befræfte; ollasi nannijuvvum dam
birra, fuldt forsikret berom; osko varaides
guim nannit, besegle sin Tro mcd sit Blod.
Nannitatte, adj. (nannitet) befcrstelig, stad
fæfielig, som kan gjpres fastere.
Nannitet, v. fad. (nannit) 1) lade befæfte,
gjpre fastere, befræfte. 2) kunne befcrstcs etc.
Nannodet, v. a. (nanos) = nannit,
Nannok, adj. Sy. — nanos.
Nannoset, adv. — nannosi.
Nannosi, adv. (nanos) finne, ærte, directis
verbis, fast, sikkert, paalideligt, udtrykteligt
Nannosikt, adv. Sy. — nannoset.
Nannostet 1. nannotet, v. a. Sy. (nanos)
— nannit, nauosmattet.
Nannot, s. Sy. firmitas, Styrke,
Nannot, v. n. Sy. (nanos) confirmari, styr
fes, blive fast og sikker.
Nannotallet, v. n. Sy. = nannot.
Nannotekes, adj. Sy. inconstans, ustadig.
Nannotet, v. a. Sy. — nannodet, nannit.
Nanos, nanu«», adj. vedf, nana 1. nano, fir
mus, staMlis, certus, constans, fast, stcerk,
sikker, vis, sto, bestemt, standhaftig; nana
ænam, Fastland; nana vuoMo, fast Grund
lag; nana dorvvo, fast Fortrostning; nan
nosabbun sadda gietta, Haanden bliver
ftærfere; nannosabbo daihe raseb oaivve,
ftærfere eller fvagere Hoved; nanos guöddet,
ftærf til at bære; nana ustebvuotta, et trofast
Venstab; nana duöje dakkat, gjpre paa
lideligt Arbeide; nana sagak, sikre Efter
retntnger; jokka-vanas i Ise nauos, en
Elvebaad er ikke ftp; nana aigidi jagest,
til bestemte Tider af Aaret; nanos nævre
dili ja gillamusai siste, standhaftig i Mod
gang og Lidelser; addim sudnji dam nana
rawaga, jeg gav hani den bestemte Be-
saling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
