Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miho. 434 Mitti.
Miholasvuotta, -vuoda, s. (mihha) Mandig
hed,
Mihostallat, -stalam, v. hu it. mihha opfore
sig som en hel Karl, bryste sig o-n Born),
Miikkenes 1. -ikkenessi, manikkenes, o«.
indef. qui—, quae—, quodcunque, hvil
ken—, hvadsomhelst.
Mija pron. = mi.
Mije, pron. — mi.
Mijen, pron. — min.
Mik 1. mekj, s. B. = miekke.
Mikka 1. mikko, n. propr. vin, Viikkel.
Mikkege, mange, pron. indef. aliquid, noget;
im leek dakkam maidege bahaid, jeg har
ikte gjort noget ondt: i dokke manenge,
det duer ikke til noget,
Mil, s. JR. — miella.
Mila, ,3, mittiarium, en Mil.
Mila-cuoldda, ,3. columna milliaria, Milepcrl.
Milke, .§. Sy. = mielkke.
Milkkit, v. a. (mielkke) = mielkostet.
Milla, s. (dial.) = millo.
Milläv, adj. R. vedf, milves, intelligens, for
standig.
Millävvut 1. milvesvut, s. B. intdlig&ntia,
Forstand.
tillit, v. a. (dial.) = malit.
Millo, s. mola, Molle.
Millo-goatte, -goade, s. Mollehutz.
Millo-gædge, s. lapis molaris, Mollesten.
Millusattet, v. fact. — miellasuttet.
Milluset, v. n. = miellasuvvat.
Millusubme, -sume, v. n. = miellasubme.
Millusuddat, -sudam, v. n. = mielastuddat.
Millusuttet, v. fact. = miellasuttet.
Millusuvvat, -suvam, v. n. = miellasuvvat.
Milmanas 1. -manäs, adj. 11. intelligens,
forstandig.
Milohallat, -halam, v. s/ cupcrc, appetere,
have Lyst paa; m. maidege, have Lyst paa
noget.
Milotet, v. ii, Sv. gloriari, jactare se. skryde.
Min, Gen. et Inf. plur. pron. mon.
Mindar, adv. (dial.) = mudoi.
Mingeles, s. Sy. = njiijijelas.
Minjeles, adj. — njiijijelas.
Minjesne, adv. (dial.) = maijest.
Minnje, adj. (dial.) = maijije.
Minstar, .5. exemplum, forma, protypon.
Monster, Model (== skowe).
Minta, s. monefa, MyNt,
Minnein, postp. (dial.) = mai)ijel.
Mirakai, ,3, mirac’dum, Mirakel (— imas).
Mirkko, mirko, .3. venenum, Gift: mirkoin :
goddet, drcrbe med Gift.
Mirkolas, -laga, adj. (mirkko) veneno in
fectus, giftig; jukkat fuorravuoda mir
kolas vinest, drikke af Horeriets giftige Vin.
-lasvuotta, .3. id.
Mirkotet, v. a. (mirkko) venenare, forgifte.
Mis 1. missai 1. missas, adv. sane, ita est, ja
vel, jo vel, saa er det (naar man fanbfer sig og
indrommer noget); alma don æske nu dag
jik? nu mon mis dagjiml bu sagde jo nyUg
feia’:1 ja vel sagde jeg faa, nu ja, saa sagde
jeg! daidda mis galle nu heivvit, ja saa
ledes kanske det hover: dat olmai læ gukke
aige nævres oase adnam; læ missa, den
Mand har længe havt daarlig Lykke: ja, det
har han: nu missas læige, saaledes var
det ogsaa virkelig.
Misi, pron. = migjidi.
Misso 1, missu, ,3. serum, Myse, Valle.
Mist, mistäg, ,3. i?. = miesta.
Mistatet, v. a. (mista) falli, ermre, tage
Feil af, tage Miste: m. gænge, tage Feil
af nogen.
Miste, .3. error, lapsus, Feil, Miste: m. vald
det, baccet, tage Feil, skyde Miste.
Mit, 5. E. mel, Honning,
Mitas, adv. Sy. sane, ja vel.
Mites, pron. Sv. quis? Reißen?
Mitmet 1. mithmet, v. a. Sv. obs&rvare,
iagttage.
Mitsommar 1. mitsammar 1. mitsammarak,
,3. dies Joliantiisßapitistae, Midtsommerdag.
Mittadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (mittedet) ofte maale.
Mittadallalas, adj. (mittadallat) som ofte
maaler, som gjerne vil maale.
Mittadus, -dusa, s. (mittedet) mensio, Man
ling: i dokkitam su mittadusa, han god
kjendte ikke hans Maaling.
Mittedam-soabbe, .3. virga memoria, Maale
stok.
Mittedatte, adj. (mittedet) maalelig, som kan
maales.
Mittedattet, v. fact. (mittedet) 1) lade maale.
2) lade sig maale, tunne maale§.
Mittedet, v. a. (mitto) metiri, maalc, ud
maale ; alan mielde mittedet, maale med
Alen; mi læ migjidi mitteduvvum, hvad
der er os tilmaalt: jfr. skantit, ruladet.
Mittelmas, adj. insignis, facile agnoscendus,
forn har tydelige Ajenbemærfer, kjendbar, let
kjendelig 1 m. bæna, en Hund med tydelige
Kjendemcerker. -masat, adv. id.
Mittelmasvuotta , -vuoda, s. (mittelmas)
Kjendbarhed, Letkjendelighed.
Mittemættom 1. -mættos, adj. (mittit) mm
facile agnoscendus, forn ei er let kjenoelig,
ukjendelia. -mættomvuotta, ,3. id.
Mittijakkés, -jakkas, adj. (mittit) forn er
flink til at tage Mcerke paa, mærfe sig Ting
for at funne gjenkjende dem. -jakkésvuotta,
.3. id.
Mittistet, v. dem. (mittit) lidt, som snarest
tage Mcerke paa, mærfe sig forat gjenkjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
