Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hali 286 Hama
Halidægje, adj. (halidet) lcrngs-lsfuld.
Halidus, -ausa, s. (halidet) desiderium,
cupiditas, Lcrngsel, Lyst, Attraa,
Haliduttet, v. fad. — halidattet.
Haliduwat, -duvam, v. subj. (halidet) la?nge§
efter; haliduvvim du oaidnet, jeg lcengtes
efter at fe big; haliduvam din buokai
jeg lcenges efter eber alle.
Haljas, adj. = halljo.
Halkaset, v. /si)’s/, (halkket) i Mag, langsamt
gjø, glccffe imod.
Halkataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
co??/, (halkket) holde paa at gjp.
Halkka, -lka, s. 1) Uria trolle, Somme.
2) Ålca torda, Alke,
Halketet, v. fad. (halkket) bringe til at
gtæffc, ægge til at gjø.
Halkkalas, adj. (halkket) tilbøielig til at
glanse, gjø.
Halkket, halkam, v. rø. latrare, gannire,
gjo, bjæffe fmaat, som en hvilende Hund,
naar den fjører noget.
Halkkot, v. a. — hoalkkot.
Halet, halegan, adj. (dial.) = alek.
Halla, hala, s. strepitus, tumultus, Skraal’
©tøi, Alarm; manak hala dollek, Nornene
holde Kommers, Stj?i, Skraal.
Hallag, adj. (dial.) = allag.
Hallai, adj. vedf, Kallas, (halla) — hallalas.
Hallalas, adj. (hallat) skraalende, ftøtenbe.
Hallalet, v. siibit. (hallat) tale i Hast, et Par
Ord, som snareft.
Hallam, s. verb. (hallat) Talen, Tale ; duS§a
las, joavdelas hallam, Skvalder.
Hallat, halam, v. a. alta voce loqui,
vociferari, dovnare, strepere, tale, tale
høit, skraale, Die! Zottelet ja jurdaskættai
h. labe Munden løbe.
Hällat, hällam, v. n. se allat, allarn, allot etc.
Halle, adv. — dalle; duolle halle, nu og da.
Halljo, adj. temerarius, negligens, indecorus,
letsindig, hensynslps, ufømmelig i Bevcrgelser
og Panerer (ifær om Kvinder; jfr. stoaljas,
om Mcend).
Halljoivuotta, -vuoda, s. (Kaliko) Ufømme-
ligl)eb i Manerer.
Hallo, dala, 5. cupido, desiderium, Lyst,
Attraa; must læi garra hallo, mutto sas
kai, jeg havde svcer Lyst, men den gik over,
(jfr. äkko, adnal, arje, hibmo häbmo,
häkko, huovva, usto, vaibmo, miella,
vissa).
Hällot, v. n. — ällot.
Halmotak, s. Sy. = almotak.
Halolas, -laga, ach. (hallo) avidus, concu
piscens, begjærlig, lysten.
Halos, 5. (dial.) = alos.
Halotesvuotta, -vuoda, 5. (halotæbme) Man
gel paa Lyst, Ulyst,
Halotuttet, v.fad. (halotæbme) berove Lysten
til noget.
Halotuvvat, -tuvam, v. subj. (halotæbme)
miste Lysten til noget.
Halotæbme, -tærne, adj. vedf. tes, (hallo)
invitus, som ingen Lyst har, ulysten.
Halsaget, v. transl. (halsse) blive aaben,
aabne sig, komme til at sprike.
Halsatet, v. fad. (halssat) lade sprike, nære
aaben,
Halsotet, v. lidbit. (halsse) gaa med fprifenbe,
aabne, lose Klceder.
Halssai, ach. vedf, -halssas, (halsse) meget
sprikende, aaben.
Halssat, halssam, halssajim, v. habit. dis
tenium esse, t)ære aaben, varicare, sprike
(om Klager), jfr. harrat.
Halsse, halse, s. 1) rima, hiatus, Aabning,
sllüft; gassa-halsse, 2labning mellem klø*
verne; suorbrna-halsse, Aabning mellem Fin
grene; halsse-occa, aabent Bryst! hængast
muorra-halssai (el. suorggai)! Ijceng det i
en Kljsft, mellem to ©rene! 2) inferior
reli angulus, Hals (paa Raaseil), 3) tabula
cymbae ordine secunda, andet Bord neben
fra i Baad.
Halsse, halse, 5. (dial.) focdle mulierum,
Kvinders Halskrave el. Halsdug.
Hälstar, s. (dial.) — staggo.
Halteld, adv. (haltte) paa skråa mod Vinden:
1-WPP6U Ise vuöBtslialt6iä, Röghullet ligger
paa skråa mod Vinden.
Haltte, halte, s. paxillus, en üben Kjep, der
oruges til at trykke Kjodstykker sammen i
Gryden.
Haltte, halte, s. (fun i All.) prodivitas,
dejedus, Skraaning, Held; vuöstehalttai,
paa skråa mod Vinden: vuöstehalttai bor-
j ästet, seile paa stråa op imod Vinden.
Halva, adv. Sy. paene, næften.
Halvakvuotta, -vuoda, 5. (halvat) /a/m/a.3,
shdtitia, stupor, Tossethed, $jantetb,eb.
Halvat 1. halvak, halvvata, halvvaka, adj.
vedf. halvvatis 1. -kis, fatmis, fjantet,
tosset, halvtullet; halvvaten vægjai ( —
saddai) han blev tullet.
Halvidubme, -dume, s. verb. (halvat) Tos
sethcd.
Halviduttet, v. fad. (halvat) gjøre tossei,
tullet, fjantet.
Halviduvvat, -duvam, v. subj. (halvat) fa
tuumfieri, blive tosset, fjantet; bæna halvi
duvva, go boarrasmuvva, en Hund bliver
tosset, naar den bliver gammcl.
Halvvat, v. n. = holvvat.
Ham, adv. Sy. = alma.
Hamaiduttet, v. fad. (habme) skaffe bedre
Übfeenbe, forffjønne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
