Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gutte. 272 Gædne.
Gutteg, gudeg, pron. singuli, hver ifær for
fig (hyppigst med foransat jes); mi galggap
bælostet gutteg guoibmamek, vi stulle for
svare hverandre: ja si vulgge, jesgutteg
su sidasis, og de droge, hver til sit: addus
jesgutteg vares mielde! enhver give efter
fin Evne!
Guttege, gudege 1. gudegen, pron. 1)
aliquis, nogen; lægo son Luttene buktarn
sudnji maidege borrat? mon nogen har
bragt ham noget at spise? Ale sarno gu
dege olbmui maidege dam dii’i’n, fig
ikke noget Menneske noget derom: i gu
dege lakai, ikke paa nogen Maade, 2)
singuli, hver iscer, (iscrr med foranfat M
bruges guttege i samme 23ett)bning som
gutteg, hver ifær); ja si 05511 ovta ructa
guttege, og de fik en Penge hver: son
addi jesguttige su navcai mielde, han
gav enhver efter hans Evner; ja dam
njælje spirist legje, jesguäestge Sierra,
gutta soaja, og de fire Dyr havde, hvert
ifær, seks Finger.
Gutteikkenes 1. -nessi, gudeikkenes, pron.
rel. quicunque, hvosomhelst, hvilkensomhelst:
lægo lovalas ærranet akastes gucteikke
nes ase diti? er det tilladt at stille sig
fra fin Hustru for hvilkensomhelst Sags
Skyld? guäekikkenessi, gæk læk suddo
dam, galggek rangastuvvut, hvilkesom-
helst, der have syndet, skulle straffes.
Guttemak, .5. se guttamakka.
Guttemus, gudemuga, pron. rei. et interr.
qui, guis? hvo, hvilken, den som (af flere):
guttemus dm gaskast? hvo iblandt eber?
sin gaskast læi riddo dam dii’l’3, Futte
mus sist galgga adnujuvvut stuoremussan,
der var Strid iblandt dem om, hvo der
skulde ansees for den storsie.
Gutti, adv. sexies, seks Gange.
Gutkusas 1. gutkosas, -saga, adj. (guotko)
jevnlig, jevngod mcd, som holder fig jevn
sides mcd (i Gang, Arbeide etc.).
Gucat 1. gucak, s. se gusak.
Gucidet, v. n. (guoeca) stinke raabbent.
Gucculdak, -daga, 5. (guoecot) Vebreidelse.
Guvdaset, v. fr. (guvddet) nu og da ligge
nedhuket,
Guvddelet, v. n. (guvddet) lægge fig plat
ned, huke fig aldeles ned. -lastet, v. dem. id.
Guvdestet, v. n. — guvddelet.
Guvddet, guvdam, v. n. jacere capite et
cm/s/« per humum protensis, ligge plat
ned mod Marken med Hoved og Hale, ligge
nedhuket (forn Hund og Ulv).
Quväetet, (Fuvääet) 1) bringe til
at ligge plat ned mod Marken, 2) muligt
at ligge saaledes; i ciaBt Fuväet, her gaa:
det ei an at ligge plat neb mob Marken,
-tastet, v. fad. dem id.
Guvdnjat, guvnjam, v. n. aduri, svides,
(= guosmot, jfr. guorbbat).
Guvdnot, guvnom, v. n. = muggot.
Guvgudattet, v. fad. (guovgad) gjøre blak,
brunagtig.
Guvgudet, v. n. (guovgad) blive brunagtig,
blak, falbe i det graa (som brugt Toi).
Guvhlagattet, v. fad. (guvhle) gjøre bukt,
fuld af Vuler,
Guvhlaget, v. transl. (guvhle) blive batet,
faa Suler.
Guvhlas, adj. (guvhle) tuberosus, bulet.
Guvhle, s. tuber (ictu orlum), Bule, Buple,
Kul (efter ©lag, Stpd).
Guviter, s. fe gufitar.
Guvlar, -Har, adj. vedf. -villaris, (guovllat)
synst, som har Syner, som over lidt Troldom,
Guvlarussat, -rusara, v.fadit. (guvlar) have
Syner, pr>e Troldom.
Guvlarvuotta, -vuoda, s. Synskhed, Trol
domsdygtighed.
Guvlhe, s. fe guvhle,
Guvlhoduvvat, -duvam, v. subj. = guvh
-lagat.
Guvllo, guvlo, s. — guvhle.
Guvllusas, adj. (guovllo) som Ijprer
til en vis Egn, Kant, Trakt: min guvllu
sas olmai, en Mand fra vor Egn; davve
guvllusas, fom er fra Nordkanten, nordfrå.
Guvnjagattet, v. fad. (guvdnjat) fvide.
Guvnjaget, r. transl. (guvdnjat) blive svid.
Guvnjidet, v. n. (guvdnjat) lugte svid (jfr.
skeri]jidet, civnidet, buovnjaget).
Guvnostet, v. n. (guvdnot) labbe eller lunte
affteb (om Dyr som Bjorn, Icerv).
Guvraget, v. n. = gavraget,
Guvrot, adv. = gavrot.
Guvrotet, v. hdbU. = gavrotet,
Guvrrai, adj. = gavrrai.
Guvrrat, v. habit. — gavrrat.
Guvrre, adj. = gavrre.
Guvti guvti, adv. (guökte) to og to, parvis
(— guöktasi guöktasi).
Guvcca, guvca, s. Salmo fcvrio, Ørret;
guvcca-calbme, Arretmafke.
Gæba, s. se gæppa.
Gæbbel, adj. vedf. »li», qui facile notat,
ab aqua etc. sustentatur, (— govdol) forn
flyder let (paa Vand, ©ne); gorkka læ
gæbbelamus dingga, Kork er den mest let
flydende Ting.
Gæbbelvuotta, -vuoda, s. (gæbbel) den Egen
stab at flyde let.
Gædagas, -gåsa, 5. (dial.) = gædas.
Gædnas, adj. se gænes.
Gædnegas, -gåsa, adj. obUgatus, pligttg,
forpligtet, skyldig, pligtskyldig ; g. læ dåsa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
