Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Di6V 131 Dikke
9*
Dievaslas, -laga, adj. plenus, fuldkommen,
Dievasmuodog, adj. fyldig i Ansigtet,
Dievasmættom, adj. iniperfedus, ufulb-
kommen.
Dievasvuotta, -vuoda, s. (dievas) plenitudo,
Fylde; go «ige d. ba Tidens Fylde
kom; su dievasvuoÆast mi buokak læp
0350m, Joh. 1, 16.
Dievas, dievvaca, ,s. (dievva) modo in com
pos. tun i ©ammenjætninger; vielen, vas
1. diewacak, fratres ad iinum omnes, alle
VriZdre tilfammen.
Dievatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (dievva)
fri for Hoie, üben HM.
Dievda, adj. B. = dievva.
Dievddo, dievdo, s. mas, viv, Mand, Mands
person.
Dievddo-bælle, s. MandkM.
Dievddonjaddet, -njadam, v. n. (njaddet)
«ære mandslig for sin Alder,
Dievdotuvvat, -tuvam, v. subj. (dievddo)
blive uden Mand, berMes fin Mand.
DievdotZebme, -tseme, «s?/ vedf -tez
(äiovääo) som ingen Mand har.
Dievnas, dievdnasa, s. sacra coena, Vrod
og Vin i Sakramentet; dievdnasi caletet
jeeas, lade sig indskriue til Alters.
Dievva, dieva, adj. plenus, fulb, opft)lbt;
allem dievva morrasin, et Liv fuldt af
Sorg; si gesse fierme gaddai, dievva
stuora Aulin, be tral Garnet tillands, fulbt
af store Fiske; gesi vanas dievva gulid,
han drog en baadfuld Fisk; im calbmedieva
nokkam, jeg sov ikke et H2ieblik.
Dievva, dieva, All. dievvai, s. collis. Hoi;
gædge-dievva, StmlM (jfr. corro).
Dievvadaddad", v. refl. B. vestem induére,
kla’de sig paa.
Dievvadas, -dåsa, s. (dievvat) complem&n
tum, Paafyldning, noget som scettes til, naar
der mangler noget i det, hvormed der skulde
fyldes.
Dievvalet, v. subit. (dievvat) i Hast fyldes,
Dievvaset, adv. (dievas) tilfulde, ganske; im
diecte d. jeg ved ikke ganske sikkert.
Dievvasi, adv. (dievas) plene, prorsus, til’
fulde, fuldt ud; im læk d. sardnom svina
dam birra, jeg har ille talt fuldt ud med
ham derom; im dievvasi læk golm loge
jage, jeg er ikke fulbt 30 Aar; im d. dam
muite, jeg erindrer det ikke aldeles; im
mate d. cælkket, jeg kan ikke ganske be
stemt sige.
Dievvat, dievam, v. n. (dievva) plenum
fieri, blive fuld, fyldes: hægja-viesso dievai
gußin, Bryllupshusct ble» fulbt af Gjcester;
ovta vakko skipa dievai gulin, paa en
Uge blev ©übet fuldt af Fisk,
Difsot, divsom, v. a. — diksot.
viften, adj. = divtes.
viftet, divtam, v. a. = diktet.
Diggal, norn. propr. canis, Navn paa Hund
med brune Øienbrrjn.
Diggar, adj. vedf. -ggarés, de pretio paci
scens, forn prutter, pruttende.
Digge, s. conventus, rixa, Thing, Net, huor
Sager paadommes, Disput, Trcette; d. doal
lat, holde Thing: d. algatet, statte Thing;
diggai gulatet, thinglcese.
Digge-almug, s. Thingalmue.
Digge-asse, s. Thingsag.
Digge-bæivve, s. Thingdag,
Diggedet, v. a. de praetio pacisci, prutte.
Digge-duodastægje, s. Thingsvidne.
Diggel, s. cliartae lusoriae rliombis rubri-
catis notatae, Rüde (paa Torklcede), Ruder
(i Kortspil) d. ruwa, Ruderdame; d. gavcis,
Rüderotte.
Digge-rafhe, 5, Thingfred.
Digge-sagje, s. Thingsted,
Diggojakkés, -jakkas, adj. (diggot) tilboielig
til at trectte, til at have Sag for Retten.
Diggot, diggom, diggojim, v. a. 1) rixari,
trætte, have Sag for Retten, disputere. 2)
conducere, tinge paa, bestille: girje d. be
stille en Bog. -taddat, v. cont. fad. -tet,
v. fad. id.
Digqa, diqa, F. 1) extrema pars nasi canini,
vulpini etc. den yderste Dcl af ©nuben paa
Hund, Ulv etc. 2) pumex, en Slags Sten,
der brugeS at polere med, Pimpsten.
Digqai, adj. vedf. -9125 (digi]a) forn har fin
Ncese, som tager leiret langt.
Digjide 1. -den, All. plur. pron. don.
Dlgo, dikko, s. (dial.) canis faemina, Tispe,
Dihtnar, ,3. = dihme.
Dihme 1. dijbme, adj. tungnem, forn har
vanstelig forat kjende Personer el. Ting
igjen (= duihme).
Dijen, Gen. plur. pron. don.
Dikas, adj. (lun eneftaaenbe) = dikkai.
vika», -kaca, s. dem, (dikke) üben Lus,
Dike, adv. = deild.
Dikka, dika, s. pertica, Stikke, ©tang, forn
scettes paa Isen eller Land for at markere
Veien,
Dikkadet, r. instr. (dikka) viam perticis
dispositis designare, fætte ©taler op, stake
op en Vei,
Dikkadet, r. instr. (dikke) pediculosum
reddere, gjøre luset, fætte Lus paa.
Dikkai, adj. vedf. -kkas (dikke) pediculo
sus, luset, fuld af Lus.
Dikkat, dikam, v. n. (dikke) pediculosum
Beri, blive luset, fuld af Lus.
Dikke, dike, s. pedkidus, Lus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
