Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alla
Alggo 19
2*
)
Alggo-cala, s. Urstrift.
Alggo-cilggitus, s. Indlednmg.
Algonapta, adj. Sv. = algotæbme.
Algos, -goca, s. dim. (alggo) üben Vegyn
deise: ale ranied algoca, loppi æska «i
-tos boatta, ros ikte den forste Begyndelse.
fprst Slutningen titfommer Nos.
Algotesvuotta, -vuoda, s. (algotæbme) den
Egenstab at nære üben Vegyndelse; almest
ja ædnamest læ alggo, dusse ibmelest
læ algotesvuotta, Himmelen og lorden
have Negyndelse, fun Gud er uden Begyn
dels?,
Algotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (alggo)
prineipio eurem, som er üben Begyndelse,
som ingen Vegyndelse har.
Algtäs 1. alghäa, .3. 11. mit)um, Begyndelse,
Kapitel.
Algted 1. alkhed, r. a. R. = algatet.
Aljde 1. aljt 1. äljt, adv. 11. = alda.
Aljgned", ,-. n. 11. = algget.
Aljked, v. a. n. 11. = algget.
Aljm, 1. ahm, .3. R. = albme.
Aljn, postp. R. = aide.
Aljtla 1. aljtlä, adv. R. = aldalje.
Aljtmuå, .3. i?. = aldemus.
Alkastallat, -stalam, r. im it. (alkke) lente,
pigre agere, tage sig det tet, tage sin Mage
lighed i Agt; dal don galle alkastalak,
mutto okte vel alma barggagoaetak, nu
tager du dm Magelighed i Agt, men en
gang vil du bog vel begynde at arbeide.
Alke 1. IM, alge, .3. R. plins, Son.
Alket, adv. (alkke) facile, let, magelig; al
ket golma bæivest dam dagam, med Let
t)eb udforer feg det i 3 Dage.
Alkke, alke, ,3. R. = oalgge.
Alkke 1. allise, alke, adj. vedf. alkés 1.
alkjés, facilis, commodus, let, betuem,
magelig; i læk alkke dam dakkat, det
er ikke let at übfpre det: alkke læ arvve
det, det er let at forståa: alkke læ munji
dam dakkat, det falber mig let at gjore
det. — Comp. alkeb. — Superl. alke
mus; alkemus lakai, paa den nemmeste
Maade: i læk alkemus dille, det er ikte
den mageligste Stilling. — Loe. alkest,
adv. mælgad alkest son borra laibes,
temmelig magelig æber han sit Brpd.
Alkkevuotta, -vuoda, s. (alkke) Lethed, Ma
gelighed, Vekvemhed: alkkevuoda diti dusse
boalbbat, for Nemheds Skyld bare binde
loselig.
Alks, s. dim. R. (Alke) puttus, Unge.
Alla-altar, s. Hoialter.
Alla-basse, adj. ()ptf)ettig.
Allag, adj. vedf. alla, altus, éiatus, hoi, op
l)piet, fornem: allagen adnet, hoiagte: alla
ja divras vuordnasak, hoie og dyre ©ber;
alla jurddagak ja dovdok, hoie Tanker
og Folelser, — Comp. aleb. — Superl
alemus 1. alemus.
Allagas, -9253, s. (allag) excelsum, det Hoie:
allagassi mannat, brage op i Heiden; al
lagasast son orro, han troner i det Hoie,
bilaget, stt/v, (allag), hoit, tydelig: allagel
son bajedi miekes, han loftede fit ©ucerb
t)pit; allaget cuorvvot, rnabe hoit.
Allagsas, -saga, adj. = allosas.
Allagvuotta, -vuotfa, .3. (allag) altitudo, Hoi’
hed, Fornemhed, Vcrrdighed: gonagasak ja
buokak, guftek læk allagvuoda dilest, !
Tim. 2, 2; gutte læ hæjos dilest, rame
dekus son jecas su allagvuoctastes, lac.
1, 9; jos du allagvuotta doalasi muo
g’ullat, dersom bin £pif)eb maatte lillade at
hore paa mig’, stuora gudnest ja allag
vuodast ællet, leve i stor 9-(*re og £øit)eb.
Allajednasas, -saga, adj. l)pimætt, hoirostct.
-sasvuotta, s. id.
Alla-lavla, 5. Hoisnng.
Alla-mielalas , -laga, adj, hoisindct. -las-
vuotta, s. id.
Allan, 5. ulna, Alen.
Ällanaddat, -nadarn, r. fr. (allag) in alti
tudinem crescere, semper altiorem fieri,
blive hoiere og feiere, eller blive hoierc (om
flere Gjenstande)
Ällanaddat, -nadarn, v. fr. (ällat) magis
magisqve inclinari, komme mere og mere
paa Hceld, komme til at hcrlde mere (om
flere ©jenftanbc).
Alla-nalag, adj. som er as hoi Herkamst.
Allanastalet, r. /r. (allanastet) maale flere
Ting med Alen,
Allanastet, r. a. (allan) maale med Alen.
Ällanästet, r. dim. (ällanet), tomme lidt
hoiere op, stige Übt l)piere op.
Allanästet, v. dim. (ällanet) til at
rjælbe lidt, komme i en lidt hceldende Stilling.
Ällanattet, v. fad. (ällanet) 1) bringe til at
komme hoiere op, til at blive hoiere. ’2)
_ kunne bringe§ hoiere op.
Allanattet, v. fad. (ällanet) 1) bringe til at
ha?lde. 2) funne bringet til at hcrlde.
Ällanet, v. transl. (allag) altiorem fieri,
tolli, loca sublimiora et altiora petere,
blive hoiere, stige i Veiret, begive sig hoiere op.
Allanet, v. transl. (ällat) inclinari ineipere,
komme i hceldende Stilling, komme paa Hceld,
Ällänetted, v. fad. R. (al) = allanattet.
Alias, adj. Sy. Mus ab insidiis luporum,
fri for Hive, fiffer for Rovdyr,
Allasam, -sad, -sis, pron. reflex. mihimet,
tibi etc., for mig, dig, sig felt) etc. = ald
sesam; son gaibedi dam allasas 1. alla
sis, han forlangte det for sig felt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
