Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ala
Akkar 15
Akkar, s.ager, Åger; botka-akkar, Kvanne-
Siger.
Akkar, s. — ankur.
Akkasas, -saga, adj. (akke) 1) qui certae
cujusdam aetatis est, sam er af denne el.
hin Alder: ovtakkasagak moai ledne, vi
to ere af samme Alder. 2) provectus aetate,
albrenbe; son læ ain vaibmel Mottet dat
akkasas olmai, han vil endnu gjerne flakke
omkring den gamle Mand.
Akkasui, adv. for Livstid.
Akke, s. Sy. lierbae graminaque cqpiose
crescentia, yppig Grcesvcext.
Akke 1. akkje, age, s. 1) aetas, vivendi
tempus, Alder, Levealder, Levetid, Livstid;
ovta agest muina, af samme Alder som
jeg; mi agid sust læ? hvad Alder har
han? boattet jierbme-akkai, komme til
Skjelsaar og Alder: im agestam læk
rangastuvvarn, jeg har t min Livstid ikke
vceret straffet: mv age dat læ ørrom min
gæcost, i min Levetid har det vceret under
vort Tilsyn: mv akkai galgak don min
pappa læt, i min Levetid skal du vcere vor
Prcest; addam dudnji dam akkai, jeg
girier dig det for Livstid. 2) aemm, ia«-
MM tempus, Mlde, Alderdom, lang Tid;
dam vistin akke læ, disse Huse have hoi
Alder: age davdda, gammel Sygdom. 3)
semper, in perpetuum, (med ©uff.) gost
akkam læm orram, hvor jeg altid har
oæret; su vaibmo ages dam unokasti,
hans Mave taalte det aldrig: age bæivvai
1. agas. for bestandig, ftebfe.
Akked 1. akkjed, adj. vedf, akkedés. 1)
taedio vexatus, som kjeder sig. 2) taedio
sus, kjedelig, langsom, utrivelig: akkedes
bæivek ja baikek, kjedelige Dage og Ste
ber; sudnji akked saddai go baci okto,
det faldt ham langsomt, da han bier» alene
(jfr. dolkas, laitas, suivad).
Akkedet, adv. (akked) langfomt, kjedeligt.
Akkedsoksat, -sovsam, v. aestim. (akked)
taediosum putare, anse for kjedelig,
Akkedussat, v. n. = akkadussat.
Akkedvuotta, -vuoda, s. (akked) Lede,
Tristhed.
Akker, s. Sy. nomen chartae lusoriae,
Klover i Kortspil (— luovvar).
Akker-muorje, s. Rubus arcticus, Aakerbcer.
Akkés, term. adj. deriv. — aegés.
Akko, ako, s. avia paterna vel materna,
Bedstemoder, gammel Kone, Kjcerring.
Akko, ago, s. cupido, desiderium, Lyst, Be
gjær (i ©ammenfætning mcd miella, Sind);
miella-äkkoi borrat, spise af Hjertens Lyst,
faa meget man orler; miella-agost barg
gat, arbeide faameget man lyster; de be
dal borralim miella-äkkoi, nu har jeg da
spist saameget jeg havde Lyst til (jfr. kanal.
hakko, hallo).
Akkob, s. nepos vel neptis, Barnebarn.
Akkolaggés, -laggas, s. Scymnus microce
phalus, $aaljærring.
Akkov, s. Sy. — akkob.
Aksa, s. spica, Aks.
Aksat, avsam, v. a. — bakset.
Aksatallet, v. fr. Sy. = åletet.
Akse, avse, s. — bakse.
Akse, 1) s. Sv. co/’««« rangiferi una cum
cranio, Renskalle med tornene paa. 2) den
Del af Skallen, hvorfra Hornet vokser ud
(jfr. coarvos).
Aksetet, v. a. Sy. insidiari, observare, lure
paa, agte nøie paa.
Aks, s. R. — aksa; aksul, med $Z>fJe.
Aksa (1. agso, afso) avso, s. securis, £?lfe;
avso gitti valddet, tage $ffen i Haanden.
Akso-nadda, s. 1) økseskaft. 2) salmo fe
mina, quae ova effudit, Laks, som har
gydet.
Akta, avta, s, — afta.
Akta, avta, s. = bavdda.
Akta, avta, numer. — okta.
Aktalas, adj. H. — oktalas.
Akteck, v. a. R. mactare, slagte.
Aktæn, adv. R. subito, pludfelig, mcd et.
AI, adj. R. — allag.
Ala 1. nåla, postp. 1) in (übi significatur
motus ad locum), paa, oppåa, indpaa, ud
paa, nedpaa, t)enpaa; vare ala goargijot,
stige op paa Reibet; mæra ala mannat,
fare ud paa ©pen; luiti jecas ædnama
Via, laftebe sig ned paa lorden; vai sagai
ala sadda asse, forat ©agen kan komme
paa Tale: mange ala oadÆet, sove paa
noget. 2) in, i; dam ala læm vigetæbme,
deri er jeg uskyldig: samegiela ala cæppe,
en hefter i Lappisk. 3) in, ad, til; dal
su ala vuorro gåcca, nu kommer Türen til
ham: jirmides ala bæssat, komme til sine
Sandser. 4) ad, apud, hos ; ferttim manai
ala bacecet, jeg maa blive igjen hos
BDrnene. 5) de, om; maid son læ cal
lam mv ala? hvad har han skrevet om
mig; dam ala siettat, ene§ berom. 6)
propter, for, for Skyld, i Anledning af; i
son mærredam balka dam ala, han be-
stemte ikke nogen Betaling derfor ; dam ala
saddai asse, derom biet) ber Sag. 7) loco
genitivi, af; iseden girko ala saddat, blive
Eier af Kirken. 8) super, over; mv ucca
manacak inn ala cirruk, mine maa BMn
græbe over mig. 9) contra, imod; guoi
mes ala occat ase, føge Sag mod sin
Nceste. 10) ad, efter; viggat barggat
bassendakkujume ala, strcebe efter Hellig
gjprelse. 11) cum, mcd; davdda buorrana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
