Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Opstandels e.
hans Ankomst virkede - øiensynlig forstyrrende paa den
endnu ikke afsluttede Oprydning af Huset, der foregik
paa en ualmindelig grundig Maade; dertil kom, at den
forstandsløse Adfærd og den ufornuftige Luksus’, som
han selv jo ogsaa havde hyldet, bagefter de Indtryk, som
Bøndernes elendige Liv havde efterladt hos ham, gjorde
ham saa ækkel tilsinds, at han fattede den Beslutning
straks den næste Dag at flytte over i Hotellet og over-:
lade Roderiet i Huset helt og holdent til. Agrafena Per
trownas Omsorg, indtil hans Søster ankom for at træffe
de endelige Forføininger med alt, som var i Huset.
Om Morgenen forlod Nechljudow sit Hjem og leiede
sig ind i et Hotel garnie, som ikke laai langt fra Fængslet;
og som var af et rigtig uanseligt for ikke at sige stygt
Udseende; han leiede to beskedne Værelser og begav
sig straks paa Vei til Advokaten, efterat han havde
beordret hidskaffet endel Gjenstande fra sit gamle Hjem
for at opstille dem i sine Værelser.
Det var kjøligt ude, thi efter Uveiret og deri varme
Regnstrøm var Luften igjen blevet afkjølet og kold, som
det pleier at gaa om Vaaren. Der blæste en gjennem?
trængende Vind, og Luften var saa skarp, at Nechljudow
frøs i sin lette Overfrakke, og for at holde sig varm
paaskyndede han sin Gang mere og mere.
Han kunde ikke befri sig for de Indtryk, han havde
modtaget under sit Ophold blandt Bønderne, og de elen-:
dige Skikkelser, han der havde mødt, var han ikke istand
til at hanlyse fra sin Erindring — disse Kvinder, Børn
og Oldinger, hvis Jammer og frygtelige Nød han ligesom
nu for første Gang havde betragtet paa nært Hold —;
især det lille Pattebarn, der forvred sit Ansigt af Smerte;
og hvis smaa, tynde Ben kraftløse svarig hid og did,
og uvilkaarlig gjorde han en Sammenligning mellem disse
Folk og det Liv, somblev levet i Byen. Idet hans Vei
ferte hajrt forbi Kjød- og Fiskeboderne og Konfektions«;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
