- Project Runeberg -  Opstandelse /
297

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstandelse.

30 S

Ved den fjerde Port, som Nechljudow gik forbi,< -blev
han stanset af en Gjødselvogn, der var belæsset med
Gjødsel, hvorover der bredt en Bastmatte til at sidde
paa. Bagefter den ene af Kjørerne kom en seksaarig
Gut gaaende paa bare Ben, og en ung Bonde i Bastsko
styrede Hesten ud af Porten og ud paa Veien. Et
staal-graat Føl kom løbende paa sine lange Ben, og
forskrækket over at se Nechljudow klemte det sig tæt ind til
Vognen, og endnu mere skræmt ved at komme i Berøring
med Hjulene sprang det forbi Moderen, der trak det
svære Læs, og som nu vrinskede af Uro og Bekymring
for sin Unge. Den følgende Hest blev kjørt af en mager
Olding, der gik barfodet og langsomt i sine graastribede
Benklæder med synlige Hofteknoger. Da Hesten var bragt
ud paa Veien, vendte den gamle Mand tilbage til Porten
og bukkede dybt for Nechljudow.

„De er en Nevø af vore gamle Frøkener?’’

„Jo, ganske rigtig, det er jeg."

„Velkommen til os. De er vei kommet for at be-:
søge os?" sagde den snakkesalige Gamle til ham.

„Ja, netop; jeg vilde se, hvorledes I lever," svarede
Nechljudow.

„Hvorledes skal vi leve. Det er sandelig et usselt
Liv," sagde den Gamle i en syngende Tone.

„Hvorfor saa usselt?" spurgte Nechljudow og gik
indenfor Porten.

„Hvad er da dette for et Liv? I Sandhed et saa
fattigt Liv, som der kan tænkes," svarede Gamlingen og
fulgte Nechljudow ind paa en ren Plads i det Skur, der
var opført over Gjødselbingen.

„Jeg har tolv Sjæle at forsørge," vedblev den Gamle
og pegte hen. paa to Kvinder, der med Tørklæderne i
Uorden, svedbedækkede og opskjørtede og i Søle til langt
op paa Læggen stod ude i Gjødseldyngen med Møggrebei
i Haanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free