Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luften og Jorden. De stemmer En til en besynderlig, kysk
Andagt. Deres Nærhed fyldte Krigeren Fran$ois Germain
med Sympati.
Lige overfor Germain sad en Kvinde ved sin Husdør.
Lænet mod hende stod en lille, nøgen fire Aars Pige og.
betragtede Germain med store Øjne. Tværs over Konens
Ben laa en nogle Maaneder gammel Dreng paa Maven.
Moderen fyldte sin Mund med Vand fra en Lerskaal.
Hun løftede Barnet op til sig og pustede Mundens Ind-
hold ind i Barnets Liv gennem et ganske lille, udhulet
Græskar med tynd Hals. Barnet skreg, og Moderen tys-
sede paa det og lo. Da Barnet ikke vilde tie, tog hun sine
Ting og gik ind i Hytten med det.
Den lille Pige blev staaende ved Dørstolpen. Germain
vinkede til hende. Hun nølede først, men nærmede sig
alligevel. Germain kunde meget faa Ord af hendes Sprog.
Men hun talte selv, og i Samtalens Fortrolighed lænede
hun sig til hans Knæ, mens hun saa op i hans Ansigt
med sine blanke, mørke Fløjlsøjne.
Hvad er det for en Fornemmelse, der gennemstrøm-
mer en forslidt og mødig Mand, naar et lille silkeblødt
Væsen af det andet Køn lægger sine smaa Arme paa
hans knagende Knæ og ser op i hans Øjne fra sit Evig-
hedsdyb af foruroligende Tillid?
Hos det farende Uhyre Bwana N’gufu, hvis Navn svin-
ger over Sletten som Knebelen i en vældig Klokke, var
det en stille og mandig Frygt for at aande paa noget,
som tilhører sig selv, for at forstyrre noget, som har sine
egne Veje, som former sig usynligt for vore Øjne, og
som aldrig bliver helt færdigt, fordi vi afretter det til
at vokse efter andre Love end dets egne. En Frygt, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
