Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tede, at N’koy nu vilde dræbe ham i Ophidselse. Da han
kom ud af sit Telt og stillede sig mellem sine Befalings-
mænd lige overfor den Hvide, hvis Baand var løste, og
som havde faaet sin Kjortel igen, saa Soldaterne, at
N’koys Øjne flammede med vild og vældig Magt som
aldrig før, og de lyttede i Spænding til hans Ord.
„Den hvide Mand er vor Fjende,“ raabte N’koy med
sin hæse og hidsige Røst til Pére Grégoire, „og vi hader
ham. Han lod os sulte i mange Maaneder i den store
Skov. Han kaldte os for Dyr, han piskede os og lod os
dø langt borte fra vore Byer. Han jagede os bort fra Ita.
Han tog alle vore Kvinder og vore Slaver fra os. Han
sluttede Venskab med Skovens giftigste Dyr, de smaa
Mennesker. Han jog os ud af Skoven. Vi maa vandre om
her paa Sletten og kan ikke komme hjem, fordi han
forfølger os. Du er hans Broder! Hvad har Du at sige?
Tal!“
N’koy var alligevel en stor Høvding. De stod og gloe-
de paa ham, betagne af noget nyt, som de ikke havde set
hos ham før.
Pére Grégoire havde lukket sine Øjne, sænket sit Ho-
ved og foldet sine Hænder. Nu da han løftede sit Blik,
trængte de sig helt rundt om Teltet for at se hans Ansigt.
De fleste forstod ikke andet af hans Ord, end at han
talte om den store Aand. Men de saa, at han rakte sine
Hænder ud over Forsamlingen, som om han vilde be-
skytte dem. De følte, at hans Ord, som var dem frem-
mede, gik ind i deres Hjerter, som skælvede. Hans væl-
dige Krop rejste sig imellem dem i sælsom og ubegribelig
Magt. Deres Øjne hang ved hans Ansigt. Og de fornam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
