Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ryg fri. Men ingen Kvinder kan følge, for vi skal gøre
Mænds Arbejde.“
Der gik en pludselig Frysning gennem Klyngerne. Der
var nogle, som ikke kunde staa for Glansen fra de hvasse,
blaa Sten, som den hvide Mand bærer i sine Øjenhuler,
for hans Stemmes kloge Velklang og for hans mægtige
Ord, som synes ved deres Kraft at forandre alle Ting i Ens
Hjerte og Hoved. De glemte deres Velfærd for det store,
som brusede igennem dem. De løftede deres Geværer
Ira Jorden og brød frem med vilde Øjne og skælvende
Kroppe. De trak andre med sig, og Pelotonens venstre
Fløj blev forlænget med et halvt hundrede Mand. De
smaa Sjakaler hilste dem med deres Øjnes Styrke, da de
gik frem over Pladsen.
„Gaa saa!“ sagde Germain over til de andre og pegede
mod Vest.
De beredte sig til at gaa i Tavshed, men der blev plud-
selig Uro i en af Klyngerne, og den fangede deres Op-
mærksomhed.
„Jeg gaar frem!“ var der En, der raabte. „Jeg er Sol-
dat !“
„Du gaar ikke!“ svarede en Kvindestemme. „Du er min
Mand!“
De to begyndte at brydes inde i Klyngen.
„Lad dem slaas!“ sagde de andre.
„Hold fast paa ham!“
„Han vil løbe fra sin Kone!“
Germain raabte derover, at de skulde skille dem ad
og drage bort, mens Tid var. Men der var ingen, der
rørte sig. Det var, som denne Kamp betød mere end et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
