- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
169

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Allesammen ?“ spurgte Wallon.
„Vistnok, sagde Sergenten, som havde flakket om i
Skoven hele Dagen, og som havde hørt Skydningen fra
Landsbyen.
„Hvad skal vi gøre?“ spurgte Oversergenten.
„Er der flere Kanoer derovre ?“ spurgte Wallon.
„Ja,“ sagde Sergenten.
„Hent dem herover og sæt Skildvagter langs Floden."
„Skal vi ikke gaa tilbage til Bwana Mokuba?" spurgte
Oversergenten.
„Nej,“ sagde Wallon, som ikke kunde røre sig, og for
hvem alle Veje førte til samme ukendte Sted. „Ikke før i
Morgen."
Der var kommet flere til udenfor. Nu skiltes de. Wal-
lon hørte dæmpet og forvirret Tale. Han hørte Roning
og Bevægelser og Lyde, som han opgav at gøre sig for-
klarlig, fordi han vidste, at hans Sanser ikke strakte til
længer. Derpaa faldt han hen i Døs.
Da han atter vaagnede, skinnede Teltet svagt af Dag.
Han kaldte med mat Stemme paa sin Boy. Han fik intet
Svar. Han kaldte højere og fik intet Svar. Han lyttede
og iagttog, at der herskede umaadelig dyb Tavshed om-
kring ham. Han sagde til sig selv, at det maatte være en
Hallucination. Dog hørte han Flodens Rislen og en ube-
stemmelig Lyd til, en næppe mærkelig.
Wallon rejste sig med stor Møje og slog Teltdøren til
Side. Der var ikke en Sjæl i Hytterne. Men ti Skridt fra
Teltet laa hans gamle tro Pige, Mikki, som havde plejet
ham omhyggeligt til for to Dage siden, da han i Ond-
skab og Smerte havde jaget hende ud af sit Telt. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free