Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De smaa følte sig meget forladte. De rottede sig sam-
men om deres kolde Mad og sad med Ryggen til de gamle
Soldater og deres forbandede fede Hekse. Og de beslut-
tede sig til at bevare evig Tavshed og skjule deres Hjer-
ters Oprør.
Men de gamle Soldater og deres Koner kendte alle
hemmelige Kroge i Mennesket, og de overøste de smaa,
hvoraf en hel1 Klump ikke fyldte mere end en gammel
Soldat med Husstand, med saa ærekrænkende Tilraab,
at det en Dag endte med, at en lille Soldat røg op med
gnistrende Øjne og sagde:
„Jeg gaar til Bwan;a N’gufu!“
Min Mors Sjæl! hvor de lo de gamle Soldater og Ko-
nerne. Krybet vilde gaa til den øverste Høvding, som
selvfølgelig ikke tog Notits af andet end gamle Soldater.
„Han giver Dig at æde til sine Skildvagter!“ raabte de.
„Saah!“ sagde den lille. „Øhøm! Saah!“
„Du tør ikke!“ lo en af Konerne. „Du dør af Skræk,
naar han ser paa Dig!“
Den lille Soldats Ansigt graanede.
„Bon!" sagde ham. Det styrker at tale evropæisk.
„Bien!"
Han fo’r afsted. Det føg med Beslutning omkring ham.
Men han, den første af de unge Befriere, kom ikke læn-
ger end hundrede Skridt fra Bwana Mokubas Hus, hvor
Germain nu boede. Der satte han sig bag et Banantræ og
saa sort ved Tanken om, hvad det var, han havde rodet
sig ind i. Lige før Eftermiddagsappellen sneg han sig til-
bage til Lejren ad en Bagvej.
„Hvad sagde han?“ spurgte en af de gamle, som saa
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
