- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
84

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

høre en væsentlig Del af den Afskedstale, en af Kamme-
raterne holdt paa Perronen.
Til Byen kom der i Tidens Løb Rygter om en vis
Bwana N’gufu. Dette Navn hævede sig ikke over den
Tids andre afrikanske Navne, men dets blotte Nævnelse
bragte i hvert Fald et Hjerte til at skælve, som naar Mal-
met i Byens gamle Alarmklokke rungede.
Der blev festet for Bwana N’gufu, da han efter tre
Aars Forløb og Araberkrigens Afslutning kom hjem til
Hovedstaden som en solbrændt og mager Kriger, i hvis
Ansigt Afrika havde udslettet alle Spor af evropæisk Fe-
minisme. En af dem, som i Hovedstaden opsøgte Germain
og bestormede ham med Velkomst, var hans for tre Aar
siden af uklare Grunde afskedigede Elskerinde.
Germain var blevet rykket op med Rode af to Verdens-
dele. Festrusen henrev ham. Den førte ham ogsaa, blind
og fortumlet, for ikke at sige fuld, i hendes Arme. Han
havde den endnu i Øjnene, da han naaede hjem til sit
Udgangspunkt.
Han kom desværre ikke før Ryet om Modtagelses-
festerne. En velvillig Sjæl, som var godt underrettet,
havde bragt det i smaa Partier og med alle Enkeltheder
til et Sted, hvor hvert nyt Træk til den kommendes For-
herligelse tilegnedes som retmæssig Hyldest.
Dog ikke det sidste.
Den Dag Fran§ois Germain stod foran Anne Sarasin i
en stille Stue med Ordener paa Brystet og bragte hende
den spøgefulde Melding, at Krigen nu var forbi, var hun,
den kostelige, som han havde sat Livet ind paa at vinde,
hvid som en Væg. Men i hendes Øjne funklede der en
sælsom og fornem Glans, som forfærdede Manden fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free