- Project Runeberg -  Opfylder Jorden! : Congoroman /
26

(1910) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Steder kom de ned paa Jorden for straks igen at stige
til Vejrs, naar de havde fundet en ny liggende Stamme
med et vejledende Lerspor paa Ryggen eller Barken traadt
af sin blanke Kam.
Undertiden var de fire, fem Meter oppe i Luften,
og Soldaterne foran og bagved den halvdøde Germain,
gik, skønt de ikke yndede ham, med Livet i Hænderne,
under Ansvarets tunge Vægt.
En Gang faldt han ned, og Svimmelheden tog ham;
han havde vanskeligt ved at mærke, naar Overbalancen
begyndte. Paa de højeste Steder maatte han sætte sig ned
og arbejde sig frem, ridende. Andre Steder, hvor Træet
blev for tyndt, og hvor alt for mange truende Stubbe med
lodrette Brudsplinter ragede op imod ham, lod han sig
dratte ned paa Jorden og kravlede under. Men det undgik
han helst, thi han holdt endnu mindre end nogensinde af
at bøje sin unge Ryg, som vanskeligt lod sig rette igen
uden Hjælp af udenforstaaende.
Wallon, hvis Peloton marcherede sidst, og som ellers
var en uhyre rolig Mand, saa en Gang sit Snit til at skyde
Genvej over Stammerne hen til Germain for at faa ham
til at hvile sig. Men da han oppe fra sin Stamme saa Ger-
mains standhaftigt nedslagne Øjne og det forhærdede
Udtryk af Lidelse, der prægede Skikkelsen, som førte
sine rystende Ben henad Stammen neden under ham, blev
han saa dirrende arrig, at han ingenting sagde.
Nede mellem Træstubbene stod der hist og her ube-
boede Hytter med kolde Baal. Men Jordbunden var mere
gæstfri. Den var fløjlsagtig grøn af ung Ris, Majs og Ma-
niok, og længere borte viftede der talløse Kvaster af fri-
ske Bananblade. Majsen var endnu tilpas umoden. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 16:23:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfylder/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free