Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Luftelektricitet og Lynaflederen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Luftelektricitet og Lynaflederen.
dem enten ved Hjælp af Drager eller ved høje Jernstænger.
Desværre krævede de dog sine Ofre af Menneskeliv, deriblandt
Fysikeren Richmann i St. Petersburg. Han havde opreist en
høi Jernstang paa sit Hus og herfra ført en isoleret Ledning
ind i sit Arbeidsværelse, for her at experimentere med Luftelek-
triciteten. Under et heftigt Tordenveir kom han ved Uagtsom-
hed for nær hen til Ledningen og blev rammet i Panden af en
Jldkugle saa stor som en knyttet Haand.
Luftelektricitetens Opkomst og Væsen Ved de
Forsøg, man anstillede, paavistes, at Luften ogsaa under almin-
delige Omstændigheder indeholder Elektricitet, men i smaa
Mængder. Hvordan denne dannes, ved man ikke rigtig. Man
har troet at iagttage, at ved Saltopløsningers Fordunstning
udvikles Elektricitet; den skulde altsaa kunne dannes ved simpel
Fordunstning af Havvandet og paa denne Maade meddeles Sky-
erne. Endvidere har man ment, at den kunde skyldes Vegeta-
tionen paa Jordoverfladen Rimeligvis dannes dog den største
Mængde simpelthen ved Gnidningen dels mellem Jordoverfladen
og Skyerne, dels mellem disse indbyrdes. J Regelen er Luft-
elektriciteten positiv, dog findes der ogsaa hyppig negativ Elek-
tricitet. Denne sidste kan dannes, selv om der blot fandtes po-
sitiv Elektricitet i Skyerne. Kommer nemlig en saadan Sky
henimod en neutral eller svagt elektrisk Sky, vil der ved Jnduk-
tionen dekomponeres neutraltFluidum i denne; det negative vil
trækkes hen til den ene Side af Skyen, det positive bortstødes
til den modsatte Side. Rives nu Skyen tvers over as et Vind-
stød, saa skiller den sig altsaa i to Skyer med modsat Elektricitet.
Kommer to saadanne, med forskjellig Elektricitet ladede
Skyer nær nok til hinanden, saa vil der kunne ske en Udladning
gjennem Luften fra den ene til den anden; i saa Tilfælde spil-
ler Lynet høit over Jorden og rammer ikke denne. Ligedan forholder
det sig imidlertid ligeoverfor Jorden. Svæver der positiv elek-
triske Skyer hen langs dennes Overflade, vil dennes neutrale
Fluidum dekomponeres, den positive Elektricitet vil bortstødes,
medens den negative vil trækkes op mod Skyen og i størst
Mængde samle sig i de denne nærmeste Dele, altsaa i den nær-
mest underliggende Egns høieste Partier. Et af to vil nu kunne
indtræde, enten vil den negative Elektricitt her lidt efter lidt
strømme over mod Skyen og neutralisere dennes positive Elek-
tricitet, i saa Tilfælde indtræffer intet Lyn. Eller ogsaa vil
dette gaa for langsomt, den Masse, der skal neutraliseres, er for
stor og for nær, og Foreningen vil da ske pludselig, der vil
slaa et Lyn over mellem Skyen og Jorden, og dette vil som
oftest ske fra den første til den sidste, formodentlig paa Grund
af Skyens større Bevægelighed ·
Man kan ved at maale Vinkelen mellem Lynets Endepunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
