Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Lokomotiv og Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Lokomotiv og Jernbaner.
ning, der vises i Fig. 131. Paa Axen a sidder de to Excenter-
skiver b og C, der bevæger sig i de paa Stængerne d. og e fast-
siddende Ringe. Den anden Ende af disse Stænger er bevæge–
ligt forbunden med Enderne af den kløvede Vue fgz inde i
denne bevæger sig et lidet Hjul, der ved h har fine Tappeleieri
Stangen hi. Denne sidste er bevægeli·a fæstet til Maskinen ved i,
og dens nedre Ende er ligeledes i bevægelig Forbindelse med Stan:
gen k, der driver Sliden. Ved Hjælp af Vægtstangsforbindelsen
1, m,n, o og Stangen 1-, der kan dreies om p, kan man efter Be:
hag hæve eller sænke Buen fg og følgelig bringe h til at blive
staaende ved et hvilketsomhelststunkt paa denne Bue. q er en
Modvægt, der blot tjener til at lette Bevægelsen as Apparatet.·
Naar, som paa Tegningen, Buen staar i sin nederste Stil-
ling, følger Stangen k Bevægeler hos Exeenterskiven o; hæves-
derimod Buen op i sin høieste Stilling, saa vil g rykkes op til
h og Slidestangen vil følge Exeenterskiven b. Da nu disse to
Skiver har en saadan Stilling, at naar den enes Exeenterstang
har naaet sin yderste Stilling til høire, den anden vil have naaet
sin yderste til venstre, saa indser man, at man ved at hæve
Buen bringer Sliden pludselig til den anden Ende af Slidehuset,
og at følgelig Damp strax vil træde ind paa modsat Side af
Stempletz dette vil da bevæge sig i modsat Retning og dermed
ogsaa Hjulet, Lokomotivet maa gaa den anden Vei. Bringes 11
midt i Buen, skulde Stangen k følge begge Excentrikers Bevæ-
gelse, det vil sige, den følger ingen af dem, den bliver staaende
stille, Stemplet kan ikke bevæge sig, og Maskinen standser.
J Fig. 132 er fremstillet det ydre Udseende af et større Lo-
komotiv med 4 med hinanden forbundne Drivhjul.
Brændmaterialiet er Kul eller Kokes. Dette saavelsom Føde-
vand maa føres med og anbringes saa nær Maskinen som mu-
ligt. Man indretter sig enten saaledes, at der umiddelbart efter
Lokomotivet følger en Vogn med disse Nødvendighedsartikler,
eller der er paa dette selv Rum for dem; disse sidste Maskiner
kaldes Tender-Lokomotiver. J Fig. 133 sees bag Lokomoti–
vet den løse Tender, saa kaldes disse Kul- og Vandvogne.
Vandet befinder sig i et Basin, der med et hesteskoformigt Gjen-
nemsnit er placeret rundt Vognens 3 Sider; indenfor dette er
Kulrummet Fødevandet tages ikke direkte af Kummen, men fra
et deri nedsænket gjennemhullet og tragtformigt Kar.
Lokomotivets Trækkraft beror, foruden paa Maskinens
Styrke, hovedsagelig paa dets egen Vægt Hvis der ingen Frit-
tion, ingen Hindring mod Bevægelsen fandt Sted mellem Hjerte-
nes Overflade og Skinnerne, saa vilde Hjulene løbe rundt paa
disse uden at flytte Toget af Pletten. Men den Modstand, som
opstaar imod Hjulenes Glidning paa Underlaget, gjør, at de maa
bevæge sig fremad paa dette. iaar den Vægt, som de efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
