Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Faste Dampmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste Dampmaskinen 165
allerede i de første Aar af« vort Aarhundrede i Gang næsten
overalt i Curopa og Amerika. -
Watt trak sig i den sidste Del af sit Liv tilbage fra For-
retningerne og levede stille og roligt paa sine Eiendomme nær
Birmingham, hvor han døde 1819. Blandt andre Opfindelser,
der skyldes ham, kan nævnes-: Blegning ved Klor, Opvarmelsen
af større Rum ved Hjælp af Damp og Kopipressen
Høitryksmaskiner Ved Watts Maskine eller Lavtryks-
maskinen sker Dampens Dannelse ved en kun lidt høiere Tem-
·peratur end 1000 C, og følgelig er Dampens Spænding kun
ubetydelig større end 1 Atmosfærez da imidlertid Trykket i Kon-
densatoren og følgelig i den dermed i Forbindelse staaende Del
af Cylinderen ikke overstiger 0,3 Atmosfærer, er Trykforskjellen .
og følgelig den bevægende Kraft alligevel temmelig stor. Men
der fordres her en egen Kondensatorindretning, der gjør Meka-
nismen noget kompliceret, og en Mængde Kondensations-Vand,
der ikke er saa let paa alle Steder at skaffe. J mange Tilfælde
er derfor Høitryksmaskinen, der ingen Kondensator anvender,
men slipper den brugte Damp ud iLuften, at foretrække, ja
undertiden ubetinget nødvendig -
Den første saadanne Maskine konstrueredes omtrent samtidig
i England af Trevithik og i Amerika af Oliver Evans.
Beskrivelse af de faste Dampmaskiner. Efter i det
foregaaende kortelig at have omtalt den historiske Gang i Damp-
maskinens Udvikling og beskrevet enkelte af dens Hoveddele, vil
svi nu tage for os nogle af de andre vigtigste Maskindele og
endelig vise, hvordan alt er anordnet og samvirker.
Først maa vi da beskrive Ch-
linderen med Stempel og
Dampfordelingsindretning Ved
de nu brugelige dobbeltvirkende
Cylindre maa denne være til
at lukke i begge Enden Man
forsyner den derfor oventil med
et Laag, L, se Fig. 112 1. J
dette er der et Hul for Stempel-
stangen S«, og for at faa denne
til at slutte lufttæt, forsynes
Laaget omkring Hullet med en
Pakning Denne bestaar af Hamp
eller Drev, som pakkes tæt nedi
endForddybning i Laaget, hvorpaa
ne i enne over Drevet rues c—.· » -
Stykket P, hvorved manfk kan olg·112· Oampcylmäer·
presse det saa-tæt, man vil. Selve Stempelstangen er glatpolerets
og Frtktionen bliver derfor ikke stor. Cylinderen selv er ind-
vendig afdreiet og fint afpudset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
