Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det XX. Aarhundredes Renaissance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de samme, som da han levede og talte med sin
egen forgængelige Tunge af Kød og Blod.
Han siger maaske Ting, han har sagt i sit
Livs højeste Øjeblikke: Jeg elsker dig! Jeg hader
dig!
Han omfavner med sine Arme, knuger Hæn-
derne sammen, bevæger Læberne, smiler eller ser
med et tungt og haardt Blik ud af Øjnene. Han
er ikke død, han lever, elsker og hader, er ikke
udslettet af de Levendes Liste. Kald ham et Spø-
gelse, et Febersyn, bortforklar hans Eksistens paa
Jordens Overflade ved al Verdens Postulater, grav
ham op for at se, om han ligger, hvor han blev
lagt og skal ligge, intet hjælper, han er til paa
Filmsen, gaar igen, blot man trykker paa en elek-
trisk Knap, er udødelig og uforgængelig og „evig“.
Der er aldeles ingen Forskel paa denne afdøde
Ven og en anden endnu levende Ven, der boer
saa fjærnt, at man aldrig har Haab om at møde
ham mere.
De er nemlig begge fraværende, opslugte af
Afstande, som er lige relative, enten de maales
med saa og saa mangé Tusinde Kilometer langs
Jordens Overflade eller tre Alen i Dybden under
Jordskorpen. De eksisterer begge i ens Forestil-
ling og kan kun blive virkelige ved et personligt
Møde. Med den levende kan man mødes ved at
rejse til ham, med den døde ved at gaa i Biograf-
teatret. Maaske bliver endda den sidste derved
den mest levende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
