Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Viternes Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ugjennemtrængelige Skoger og store Elve. At Viterne tilhørte Kysten,
ikke Indlandet, merker man den Dag i Dag, naar man giver sig
til at efterspore deres Beliggenhed. Man finder da, at de er
lette at paavise langs Kysten og de ydre Fjordbygder samt
indigjennem de store Fjorde. Men inde i Landet er det som oftest
vanskelig at finde dem. Traditionen om dem er yderst svag og
vaklende og for en stor Del af Indlandsbygderne gjælder det, at
der ingen Tradition findes om Viter og Varder her. Det ser
helst ud, som om der aldrig har været nogen.
Viterne var efter den ovenfor anførte Beretning knyttet til
Skibrederne, og hvor der ingen Skibreder var, kunde der derfor
heller ikke være Viter.
Der maatte imidlertid i Tidens Løb foregaa flere Forandringer i
Landets Forsvarsvæsen; eftersom Kongemagten fandt Anerkjendelse
over hele Landet og Smaakongerne, Underkongerne, Jarlerne,
Herserne osv. maatte bøie sig for ham, dros ogsaa stedse mere
og mere af Landet ind under det fælles Landsforsvar.
Skibredeinddelingen og Vitesystemet trængte igjennem nordenfjelds og
søndenfjelds; det trængte længere og længere ind gjennem
Fjordene og Fjordbygderne; men endnu var det dog kun Sjø- og
Fjordbygderne, som berørtes.
I Tidens Løb undergik dog dette Forhold en Forandring og
Vitesystemet kom ogsaa til delvis i hvert Fald at indføres i
Indlandsbygderne. Herom se nedenfor.
At Viterne er blevet brugt eller tændt mange Gange, er der
ikke Tvivl om; men i Sagaerne omtales det, saavidt mig bekjendt
ikke.[1] I den nyere Tid derimod omtales det oftere, at Viterne
tændtes.
I Sagaen hedder det, at Krigsbudskabet gik fra den sydligste
til den nordligste Varde i 7 Dage. Heraf kunde det synes at
fremgaa, at man lod Budskabet gaa over hele Landet eller rettere
langs hele Kysten. Hvis saa er Tilfældet, maatte Budskabet
nærmere betragtet være, hvad vi kalder, en Mobiliseringsordre og
svare til vor Tids Telegraf. Naar en Krig staar for Døren og
betragtes som uundgaaelig, lyder Mobiliseringsordren gjennem
Telegrafen, den elektriske Funke, i et Øieblik ud over Landet,
og hele Folket vækkes og slaaes med Rædsel. Da ved alle, som
staar i Hærens Ruller, hvad det gjælder og de ved nøiagtig, hvad
de har at gjøre, hvor de skal samle sig osv. Det er mulig, at
det var noget lignende, som fandt Sted, naar Viten lyste. P. A.
Munch mener, at naar Viten blev tændt, blev Krigspilen udsendt,
og de vaabenføre Mænd kaldt sammen. Og det kan da tænkes,
at Viterne bragte Mobiliseringsordren ud over det hele Land eller
den hele Kyst. Imidlertid har vi ingen bestemt Efterretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
