Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg dem skal paa Dine Vegne
Med et Saltmadsfad begegne,
Sande skal de over Borde,
At de kom til Julegilde,
Ei for tidlig, ei for silde,,
Men just som de komme burde,
Ret til Pas–––-
Mig vil de nappe, seer jeg, i min Kjole
Og tænke dermed ret at drille Præsten,
Men de ta’er Feil, de kjære Ugle-Unger,
Tbi Kjolen ligger der, hvor Kingo s junger,
Og mellem Drenge er jeg ikke Præsten,
Men balancerer kun i Vesten,
See derfor kan jeg, naar det kniber
Og jeg er kjed af Drenge-Piber,
Af Lirumlarum og Katten gjør Æg,
Endog spille Skorsteen og nærmest til Væg,
Slaae Gjækken los og lege med de Smaae
Og drage Handsker, som dé kan forstaae,
Maaskee det kan dem dog fornøie
At faae i Spas en banket Trøie.“
Som man seer, er Tonen just ikke den mest udsøgte;
men det maa dog erindres, at Meget, der for os tager sig
ud som rene Platituder, dels er en Eiendommelighed for
den Grundtvigske Kraftstil, dels kan undskyldes ved selve
Kampen; er man midt i liden, har man ikke synderlig
Stunder til at veie hvert Ord; dertil kommer, at der ved den
vidtløftige Baggesenske Feide var kommet en saadan
Ophidselse i Gemytterne, at Tonen i Polemik lidt efter lidt
havde faaet en vis irriteret og høimælet Klang. Et Fortrin
have disse djærve Udtalelser: at de vise os deres Forfatter
lyslevende, som han alt den Gang var, og som vi senere
kjende ham, og at de give et klart Billede af den oprigtige
Harme, Heibergs Udfald havde vakt hos Grundtvig, og som
bragte ham til uden Betænkning at antage sig Ingemanns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
