Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men paa en langt mere ydmygende Maade i et senere
(»Skilderiet« Nr. 23, 22de Marts), hvori Toft undskylder sig
med sin Ungdom ved »at henstille sin Sag til den vir
koligen sindige Dommer, som indseer, hvilken Varsomhed,
der skyldes den Unge i enhver Yttring om ham, endog hvis
han en Gang forløber sig; han forklarer nærmere den af
ham om Ingemann brugte Benævnelse »Digterinde« og
erklærer, at »han ikke indseer, hvorledes det i sit Begreb
indeslutter noget Haanligt; og herimod vil nok med ham
ogsaa det hele smukke Kjøn protestere.« Han har
naturligvis Ret i, at Begrebet i og for sig ikke kan indeholde nogen
Haan, men anderledes forholder det sig dog nok, naar dette
Begreb anvendes paa en Mand. Han ender med den
forsagte Tilstaaelse, »at han muligen har handlet uforsigtigen,
ja uklogt, i at anvende en Ironi, hvis Misforstaaelse ikke
just behøver at tilskrives nogen Animositet, men blot Mangel
paa Opmærksomhed«. Ret characteristisk for Datidens
Anskuelser og derfor Omtale værd er en Yttring i Tofts Brev,
hvor han retter en Appel til »det i nærværende Sag
upartiske og som Dommer uden Tvivl ogsaa competente tydske
Publicum«, om at dømme Oehlenschlæger og Ingemann
imellem.
Denne Udtalelse fremkom dog først, som sagt, paa et
senere Stadium af Sagen, efter at denne ved en ganske ny
Kæmpes Indtrædelse paa Arenaen havde taget en hel uventet
Vending.
Da det nemlig lod til, at Ingemann selv ikke vilde
replicere, optraadtc den altid kampfærdige Grundtvig, der
allerede den Gapg var bekendt som den geniale Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
