Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
christne Tro nedsablede til sidste Mand, uagtet Alle faldt
paa Knæ og bade om Naade, ja endog en Mand i hvid
Brynie kom til Syne paa en hvid Hest og bad for dem; det
hjalp Altsammen Intet
„— de Vasaller brammed,
Og hviden Mand forstummet!.’*
Efterat have fuldbragt denne Niddingsdaad, mødte de en
rustet Tyrkehær; et Slag blev leveret; Tyrkerne maatte
flygte, men Fyrsten blev selv saaret; en ung tyrkisk Pige
var ædelmodig nok til at glemme alt det Onde, han havde
tilføiet hendes Landsmænd; hun forbandt hans Saar og
pleiede ham, såa at han gjenvandt sine Kræfter. Men ved
den unge Tyrkindes Skjønhed opflammedes hans
Sandselig-bed, og uagtet den hvide Mand viste sig igjen og advarede
ham, frugtede denne Advarsel dog ikke, thi
„— de Vasaller brammed
O; hviden Mand forstnmmed
Fyrsten vist® ham bort med de Ord: »Gak, fremmede Nar,
det er en Hedningqvinde«, og derpaa voldtog han hende.
Efter denne skjændige Bedrift droge de videre, og paa
Fyrstens Opfordring til Vasallerne om at skjænde og brænde
de Hedninghunde, styrtede de ind mod en Moskee, hvor
Børn og Kvinder sadde i from Andagt Men pludselig bleve
deres Arme lammede, deres Sværd vilde ikke ramme, deres
Fakler sluktes; den hvide Mand viste sig atter, men denne
Gang mørk og skummel for at forkynde dem deres Død og
Straf; Helvedes Aander fore frem og greb dem, den hvide
Mand rev Hjertet ud af Brystet paa Fyrsten og
sønder-feled det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
