Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Han ønskede at eje den høje Patos, Koturnen, de dybt
rungende Brysttoner, de vældige Gestus, Stjernediademet,
Gevandtet, det store Ha! Udraab, de røde Flammer, den
sorte Tragedie, Dolkene, Skarntydebægeret, Livets
bloddryppende femte Akt — derfor misundte Jens Adam, og det
skulde han ikke have gjort: Thi hvad var Adam andet end
en stor Idyldigter, der skrev nordiske Idyller med tilfældigt
dødeligt Udfald. Disse to burde have et Fællesmonument
som Goethe-Schillermonumentet i Weimar. Tilsammen
danner de Danmarks største Digter. Men kun tilsammen-, kløver
man dem ad, kommer de hver til at mangle noget altfor
afgørende, Adam kommer til at mangle Viddet, Jens det
nordiske, idylliske Ha! Udraab.
Det moderne levende Danmark lever ikke paa
Frederiksberg, men det lever ustandseligt paa Ruten Korsør—Kiel,
den Jens Baggesenske Livsrute.
Ikke i en Park, der er syg af Ælde og Æstetik, men paa
Fart mellem to Kyster. Dette Livets evige — mellem to
Kyster, med en fjern Havn i Sigte.
Han var maaske en ulykkelig Mand, fordi hans Ejendom
netop kun blev Tanken om noget umuligt og uopnaaeligt.
Til syvende og sidst er det maaske Baggesen, der blev
den mest tragiske af de to, hans Liv den egentlige nordiske
Tragedie, Danskhedens Tragedie.
Adam, for ham blev alt muligt og opnaaeligt, han skrev
Tragedier, skønt der aldeles intet tragisk var i hans
Livsførelse. Og saa er det maaske netop, at man kan.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
